Kære du

Hvor er det dejligt, at du har mødt en, som du godt kan lide, men jeg kan også godt forstå, at du er lidt forvirret! Når man begynder at få følelser for en anden, så føles det også hurtigt som om, at der er blevet vendt op og ned på alting, og der er bare så mange hvad-nu-hvis'er, som fylder hele tiden.

Du spørger, hvordan du ved, om du overhovedet vil ham eller ej, og det kan virkelig være så svært at vide. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, om du ægte kan lide ham eller ej, men jeg tror måske, at man nogle gange kan kende det på, hvordan man har det, når man ikke er sammen? Savner man den anden som person, eller er man ligeglad? Savner man mere bare, at der er nogen, end man sådan decideret savner den person, man måske er vild med? Savner man personen eller opmærksomheden fra personen? Jeg tror, at hvis du kan mærke, at du tænker på ham, savner ham og har lyst til at se ham, så er der måske nogle ægte følelser på spil, men det kræver nok, at du går lidt i tænkeboks og får mærket rigtig godt efter.

Samtidig er det ikke nogen garanti. Nogle gange bliver man simpelthen nødt til at springe ud i det, og se, hvordan det går. For selvom du måske ikke har følelser endnu, så er det heller ikke det samme, som at de ikke kan komme på sigt. Det er meget sjældent kærlighed ved første blik som i film. Ofte skal man bruge tid med hinanden og se, om man bliver ved at have lyst til at lære den anden endnu bedre at kende. Derfor tror jeg, at det vigtigste, du kan spørge dig selv, det er: Fortryder jeg det, hvis jeg ikke ser, hvor det her bærer hen? Hvis svaret er ja, så er det bedste måske at give det en chance og se, hvad der kommer til at ske?

Du skriver, at du er lidt nervøs ved, at han er mere erfaren indenfor det her end dig, og det kan jeg virkelig godt forstå. Hvis du vælger at give det en chance, så er det måske noget, du kan snakke med ham om? Der er intet galt i at det er nyt for dig, men det er måske meget rart for ham at vide, så han også er opmærksom på dig og dine grænser. For det vigtigste er, at du ikke føler, at du bliver skubbet eller presset til noget, som du ikke er klar til. For eksempel siger du, at du ikke vil have, at det går for hurtigt med jer, og det tænker jeg egentlig er en rigtig fin ting for ham at vide, så han ved, at det ikke handler om, at du ikke vil ham, men at du bare gerne vil tage det stille og roligt. Jo mere man kan tale om tingene, jo bedre.

I forhold til det med din veninde, så er jeg måske lidt i tvivl om, hvad det præcis er, som du er bekymret for. Handler det f.eks. om, at du er bange for, om hun er okay med det? Eller er det noget andet? Uanset hvad så tror jeg, at det bedste måske ville være også at snakke med din veninde om det, så du ved, hvor hun står, og så hun ved, at hendes følelser er vigtige for dig i alt det her. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det hele!

De bedste hilsner,

Dagmar