Kære dig

Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt fornemme at du føler dig forvirret og i tvivl, så det er bare rigtig fint at du har skrevet ind til os.

Jeg forstår det sådan at du er i tvivl om dine følelser i forhold til nogle drenge, og at du ikke helt kan finde ud af hvad de følelser betyder. Det er helt normalt at den slags følelser er svære at forstå, og særligt hvis man ikke lige er helt sikker på hvordan en forelskelse føles eller ser ud. Så kan man ende med at gå rundt med rigtig meget tvivl om det nu føles rigtigt, om det er kærlighed eller om det handler om noget andet (f.eks. at din BFF har fået en kæreste).

De følelser og tanker kan fylde rigtig meget, og nogle gange endda så meget at de kommer til at stå i vejen for det man gerne vil, eller at man gør noget, som man måske kommer til at fortryde. Desværre er det bare ikke noget man kan vide på forhånd, og derfor er det allervigtigste du kan gøre, at lytte til dine følelser og tilgive dig selv, hvis du begår en fejl. Du er allerede rigtig god til at mærke efter. Det beviser du ved at skrive herind. Du kan mærke at der er noget som ikke helt er som det skal være, og så søger du råd. Det er virkelig en gave, og den skal du være glad for. 

Når det så er sagt, så lyder det også til at du efterfølgende bliver i tvivl om dine beslutninger, og jeg tænker derfor at du med fordel kan øve dig i at "sove på det". Jeg ved ikke om du kender udtrykket, men det handler om at man ikke skal træffe nogen store beslutninger (som f.eks. at slå op med en kæreste) uden at man lige sover på det. Så giver man sig selv lidt mere tænketid, og hvis beslutningen stadig føles rigtig dagen efter, så er det et godt tegn på at man skal følge sin indskydelse. 

Du spørger også ind til det med aldersforskellen på dig og dit crush. Han er 12 og du er 14, og du er i tvivl om det bliver for meget. Som udgangspunkt kan jeg ikke fortælle dig om aldersforskellen er for stor eller ej. Det er kun noget du selv kan mærke, og det lyder til at du allerede nu, har gjort dig tanker om det. Har du mon lavet en fordel/ulempe liste? Det kan nogle gange være en god idé, hvis man er i tvivl om noget, men det er vigtigt at du også spørger dig selv: Hvordan vil jeg have det, hvis jeg ikke har ham? Hvis du kan mærke at du gerne vil fortsætte med at flirte med ham, så fortsæt med det, og brug tiden på at lære ham bedre at kende. Og måske også hans forældre. Det kan jo være at du finder ud af at I bare skal fortsætte med at være venner. Det er også OK. 

I den forbindelse, der skriver du at du har været meget gode venner med de drenge som du har noget kørende med. Når man er rigtig gode venner, så vil der være varme følelser, som måske kan forveksles med kærlighed. Samtidig, så kan et forhold, som starter med venskab, blive meget stærkere end et, som ikke gør. Igen, så handler det om at du mærker efter, og sover på det. Føles det rigtigt at være kærester, selvom I er venner? Eller er det måske bedre hvis I bare er venner? Hvis det fortsætter med at være forvirrende, så kan du også overveje om du skal stoppe med at flirte med dine venner, så du kan få en tydelig opdeling mellem venskab og kæreste. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg vil klart anbefale dig at prøve vores chat. Jeg tror det vil gøre det nemmere for dig at forklare hvad du oplever, hvis der er en rådgiver, som stiller spørgsmål undervejs. Det er nemlig altid lidt svært her i brevkassen. 

Kærlige hilsner,

Signe