Kære du

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, at det er så sejt gået, at du er kigget forbi vores brevkasse, og at du spørger om hjælp til at stoppe med at selvskade. Mange synes, at det er rigtig svært at fortælle andre, at de selvskader, så ved at skrive herinde så synes jeg virkelig, at du har taget et rigtig vigtigt første skridt på vejen mod at få det bedre.

Rigtig mange af dem, som selvskader, gør det ligesom dig, fordi det får en til at føle noget, eller fordi det er en lettere følelse at håndtere end den smerte, man ellers går og bærer på. På den måde er selvskade derfor rigtig tit egentlig mere en måde at håndtere et problem på, og derfor er selvskade også rigtig tit et tegn på, at der ligger noget lidt dybere, som er svært, men som man ikke helt ved, hvordan man skal gribe an. Da selvskade altså tit handler om et eller andet, som gør ondt indeni eller som er svært, så er mit bedste råd også at tale med nogen om, hvordan du har det. Til en start vil det nok være din mor eller en anden voksen, du er tryg ved. Når du så føler dig klar, kan man prøve at tale med sin læge, som kan henvise videre til en psykolog, eller man kan selv kontakte en psykolog, som så kan hjælpe dig med at få håndteret det, som er svært indeni, så du ikke længere vil føle det samme behov for at selvskade.

Du skriver i dit brev, at du ikke er klar til, at din mor skal kende sandheden endnu, og det forstår og respekterer jeg. Jeg bider nemlig mærke i, at du siger "endnu", hvilket for mig lyder til, at du godt ved, at det vil være rigtig godt, hvis du på et tidspunkt åbner op overfor din mor, og at du også arbejde på at blive klar til det. Og det er bare rigtig vigtigt. Der er dog også ting, som du kan gøre indtil da, og en af dem det er at prøve at finde noget, som kan erstatte selvskaden. Her er der ret mange forskellige muligheder. Nogle går eller løber en tur, når lysten til at selvskade opstår. Noget som får pulsen op, eller hvor man f.eks. kommer ud og mærker luften på sin hud eller lignende, så man rigtig kan mærke sin krop. Det er bare ikke altid, at man kan det, så derfor er der også mange, som f.eks. går rundt med en elastik på deres håndled, som de ligesom kan trække ud og slippe igen, så de mærker smældet fra elastikken mod deres hud. Andre tager en isterning i hånden og klemmer om dem, tager et iskoldt bad eller spiser en chili. Det er altsammen noget, som kan give en følelse af smerte eller ubehag, ligesom det kan f.eks. at snitte eller skære i sig selv. De her ting er bare langt mindre skadelige, og de efterlader hverken mærker eller ar. Der kan også være andre ting, som kan bruges til at fjerne fokus fra lysten til at selvskade. Måske man kan sætte sin yndlingssang på og danse tosset rundt, eller sætte en serie på eller lave noget kreativt, f.eks. male eller skrive. Der er mange muligheder, og jeg håber, at du kan bruge nogle af dem, som jeg har nævnt.

I forhold til det med at tale med nogen, så kan jeg som sagt godt forstå, hvis du ikke føler dig helt klar til at tale med din mor, men jeg tænker, om det måske kunne være en hjælp at prøve at tale med nogle rådgivere helt anonymt om det, du oplever? Så kan det måske blive en lidt mere naturlig ting at tale om, så det bliver lettere for dig, når du vælger at åbne op overfor din mor? Hvis du tænker, at det godt kunne være rart, så skal du i hvert fald vide, at du er meget velkommen her i vores SMS-eller chatrådgivning. Som et alternativt er der også Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, som også tilbyder en masse forskellige typer af rådgivning. Måske der er én af dem, som kunne være noget for dig?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg sender dig tusind varme tanker og store kram.

De bedste hilsner,

Dagmar