Tinder

brevkassespørgsmål

Tinder

brevkassespørgsmål af
emma
18 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

Hej cyberhus jeg har skrevet med en på tinder og jeg vil gerne ses med ham😊 men ved ik hvordan jeg skal sige det til min mor😊 for jeg er ik sammen med nogen efter skole😊 og jeg går ik til fester😊 hilsen Emma

Svar: 

Hej Emma,

Tak for du skriver herinde! Dejligt at du fundet en fyr, som du synes er sød, og som du gerne vil ses med, så du kan se, hvordan I klikker sammen i virkeligheden.

Du er 18 år, og derfor er du voksen, men da det lyder til, at du bor hjemme, så tænker jeg, at det bedste nok vil være at være ærlig overfor din mor og fortælle hende, om den her fyr du skriver med. Du kan f.eks. starte med, at sige du har, noget personligt du gerne vil dele med hende, hvis det er noget, som du ikke før har talt med hende om. Du kan så begynde at fortælle om den her fyr, som du har et rigtigt godt øje til og talt med, så du giver din mor en chance for at følge med, hvem du gerne vil ses med. Det kan godt være, at det kan bekymre din mor lidt, at du skal mødes med en fra internettet, og det er også rigtig vigtigt, at du selv er opmærksom på det. Du kan f.eks. læse nogle gode råd nederst på den her side. De råd er så nogle, som dig og dig måske også kan tale lidt om, så I begge føler jer trygge ved det. Det kan f.eks. være at tale om, hvor det er en god idé at mødes henne, såsom et sted hvor der er andre mennesker, og måske I kan have en aftale om, at du lige tjekker ind halvvejs, så hun ved, at du er okay. Uanset hvad så tror jeg, at det vil være en tryghed for din mor at vide, at I har talt om det, og jeg tror også, at hun vil blive rigtig glad for, at du vil vise hende den tillid.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du får en god snak med din mor om det!

De bedste hilsner,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program