Hej med dig,

Hvor er du bare mega sej! Jeg kan sagtens følge dine bekymringer, for det er ikke rart at være den, der skiller sig ud fra gruppen, men hvor er det bare sejt af dig, at du overvejer at gøre det alligevel.

Noget af det bedste man kan gøre for sig selv, er at være tro mod sig selv, og gøre det, der føles rigtig for en selv. Hvis jeg kun ser på det perspektiv vil jeg helt klart sige "go for it!". Men som du også selv er inde på, er der risiko for, at din familie og dine venner vil synes det er mærkeligt eller ikke vil acceptere dig, og der er risiko for, at dine klassekammerater vil kommentere på det og drille dig med det. Jeg kan derfor godt forstå, at du er i tvivl om hvad du skal gøre.

Måske kan det være en idé, at du, inden du begynder at gå med neglelak, nederdel, osv. ude i offentligheden, fortæller din familie og dine venner om, at det faktisk er noget du har tænkt på og haft lyst til længe. Ofte er det nemmere for andre at acceptere, at man skiller sig ud, hvis de er forberedt på at det kommer, og hvis de forstår grundlaget bag - altså forstår hvorfor. Det kan også være en god måde at "teste vandene" på, fordi du kan starte med at fortælle din familie om det, og se hvordan de reagerer, og bagefter udvide til dine venner, osv. Det kan være en god vej til at andre langsomt kan vænne sig til det, og det kan være en god måde for dig til at opnå tryghed ved at vise, hvem du i virkeligheden er.

Det gælder for alle mennesker, at for at vi kan være lykkelige og hele mennesker, er vi nødt til at være tro mod os selv og den vi er. Men hvis den vi er skiller sig ud fra de samfundsskabte kønsnormer kan det være rigtig svært. Især hvis vi står alene med det. Derfor tænker jeg, at det kan være rigtig godt for dig at betro dig til din familie og dine nærmeste venner, så du ved at du har deres støtte, når du skal vise resten af verden, hvem du er.

Jeg håber du kan bruge det, og jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke! Og det kan ikke siges nok: jeg synes VIRKELIG du er sej!

Mange varme hilsner,

SIv