selv skade
forumspørgsmål
selv skade
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
jeg er en pige på 13 år. jeg cuttede første gang, da jeg var 10 år. Nu gør jeg det tit. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig. Jeg har nogle gode venner, jeg har det godt derhjemme og jeg er okay i skolen. Siden jeg var helt lille har jeg ikke kunne finde ud af, at snakke om mine føleser. Det kan jeg stadig ikke. Derfor tør jeg ikke at sige det til nogle. Jeg cutter ikke for opmærksomhed. Jeg dækker altid mine ar med concealer, og jeg går altid med langærmede trøjer. Det er en slags lettelse for mig at cutte. Jeg har det godt lige bagefter, men efter noget tid skammer jeg mig over det. Jeg kan ikke græde, det har jeg aldrig rigtig kunne. Så for mig er lidt en anden måde at udtrykke mine føleser på. Er der andre, som har det på samme måde. Plz hjælp
Relateret indhold
Så godt at det gør ondt?
Halløj :-) Jeg har et megetmeget sært og måske anderledes spørgsmål, som jeg håber i kan forstå og måske kan besvare. Mit sexliv kører super med min kæreste. Der er ingen problemer med at blive våd ved mig, eller hård hos ham. Menmen.. i nogle stillinger kan følelsen i mit underliv blive så...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Tiden efter overdosis
Hej Cuperhus. For 2 uger siden, tog jeg en overdosis smertestillende, grundet skyldfølelsen over min brors død og følelsen af aldrig at være god nok. Jeg blev indlagt, kom til udpumpning og fik snakket med en masse læger om, at det selvfølgelig ikke er en udvej, og at jeg ikke skal gøre det igen...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Der er mange der ligesom dig, har prøvet at cutte eller cutter.
Det er altid vigtigt at få det sagt til en veninde, eller endu bedre en voksen der kan hjælpe dig. Ligesom med andre afhægigheder eller lign, hjælper det altid at have nogen, der kan støtte og hjælpe en, men det kan de ikke, hvis du ikke fortæller dem om det.
Mit bedste råd er at få det sagt til en du kan stole på hurtigst muligt.
Kære søde dig!
Nu kender jeg dig desværre ikke personligt, og jeg kan nok ikke gøre det helt store for dig. Det er ikke engang sikkert det her det hjælper, men: du er ikke alene. Jeg blev faktisk lidt glad af at læse det her, da det lyder som noget jeg kunne have sagt.
Så ja, der er nogen der har det på samme måde. jeg har det på samme måde. Det med at græde... Jeg har af en eller anden mærkelig grund valgt at fortælle mig selv det er forkert at græde, så jeg kan ikke gjorde mere. Der skal i hvert fald meget til før jeg begynder at græde. Når alle andre græder, trøster folk dem jo, men når man ikke KAN græde....
Jeg ved ikke, om du sætter en facade op? Hvis du gør, så vil jeg sige: prøv at sænke facaderne. Prøv faktisk at indrømme foran andre: "ja, okay, jeg er IKKE okay." Det er svært jeg ved det, men efter man har gjort det... Er man SÅ SEJ!
Du kæmper ikke alene.
Knuz Eco"
Tilføj kommentar