Hjemme
Hjemme
Hej Cyberhouse.
Jeg har det svært derhjemme og indeni.
Det er meningens min familie (min mor, far, lillebror og lig selv) skal afsted til Tyskland her onsdag aften. Her mandag da jeg fortalte mine forældre jeg ikke gad afsted råbte min far af mig og har ignoret mig siden.
min Familie er meget toxic og virkelig ikke gode for mig at være omkring.
Når jeg får fri fra skole og skal hjem så vil jeg alt andet. Jeg har nærmest angst for at tage hjem til min familie. Her tirsdag aften under aftensmaden var min far så aggressiv at jeg var bange for at han enten ville slå mig (det har han aldrig gjort før) eller råbe af mig. Jeg håbede faktisk at han ville slå ud af de to ting for jeg kan bedere håndtere den fysiske smerte end den psykiskse da jeg har det forfærdeligt mentalt. Jeg er så tæt på kanten lige nu og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
Kære Night
Tak for dit brev! Jeg kan se, at det er et stykke tid siden, at du sendte det, og jeg tænker derfor, at I nok har været afsted på jeres tur til Tyskland. Hvis det er rigtigt, så håber jeg, at I fandt en god løsning, som alle havde det godt med. Men samtidig lyder det til, at det måske generelt er svært derhjemme lige nu, og at du faktisk føler dig en smule utryg ved din far? Det må være rigtig svært, og jeg kan godt forstå, at du føler dig tæt på kanten, men jeg vil forsøge at komme med nogle råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt.
Min første tanke er, om du kunne have mod på at tale med din far om det, og fortælle ham, at du bliver rigtig påvirket af, at I skændes men også hvor voldsom han bliver, når det er han er vred. Men jeg forstår også virkelig godt, hvis det ikke er noget, du har lyst til. Derfor tænker jeg på, om der er nogle andre i din familie, som du kan snakke med? Måske din mor eller en bedsteforælder eller onkel/tante? Det kan også være, at der er nogle udenfor dit hjem, som du kan tale med om det? En lærer eller en anden voksen, du stoler på? For det lyder slet ikke rart, at I skal skændes med hinanden på den her måde, og måske det kunne være lettere at tale med din far og finde en løsning, hvis der var en tredje part i samtalen, som ligesom kunne sikre sig, at I begge får sagt det, I har brug for, og at det bliver sagt på en måde, hvor det ikke ender i råb og skrig.
Du skriver, at du er på kanten lige nu, og jeg er usikker på, om det kun skyldes det med din far, eller om der også er andre grunde til det? Hvis der er andre grunde til det, så vil jeg igen anbefale dig at tale med en voksen om det, du oplever. Det er ikke meningen, at man skal gå og have det så skidt, og derfor er der hjælp at hente, hvis man beder om den. Det kan godt være svært at gøre det, men jeg tror, at det vil hjælpe dig rigtig meget, hvis du åbner dig op overfor nogen, som så kan hjælpe dig, eller måske i hvert fald hjælpe dig med at finde nogen, som kan hjælpe dig, hvis der er behov for det.
Du er selvfølgelig også altid velkommen i 1-1 chatten, hvis du har brug for bare lige at få sagt tingene højt til nogen, som ikke ellers kender dig.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej!
De bedste tanker,
Dagmar