Jeg for stress af min familie
Jeg for stress af min familie
Jeg er en pige på snart 17 år
Jeg kan slet ikke holde ud at være sammen med min familie længere. De ødelægger virklig mit humør. Normalt er jeg en glad og frisk pige men de for virkelig mit humør helt ned. Min mor gider ikke at tale med mig for tiden og det er ret svært når jeg jo bor med hende. Jeg bor sammen med min søster, mor og far og der er ikke andet en skænderier når jeg snakker med dem, og de laver så mange regler for mig at jeg slet ikke kan være sammen med mine venner jeg kan ikke holde det ud mere hvad skal jeg gøre?
Kære du
Jeg kan virkelig godt forstå, at du er frustreret over situationen derhjemme. For rigtig mange er ens hjem det sted, man kan slappe af og lade op igen efter lange dage, og derfor er det enormt hårdt, hvis ens hjem så bliver et sted, hvor man ikke kan slappe af, eller hvor man måske har det skidt med at være. Jeg håber, at der er nogle andre steder, hvor du får ro til at være dig selv, og hvor du føler dig godt tilpas, selvom det selvfølgelig ville være bedst og rarest, hvis du også kunne det derhjemme.
Jeg tænker, om du har fortalt din familie, at du synes, at det er svært derhjemme lige nu, og at det gør dig rigtig ked af det? Det er nok desværre meget normalt, at man i familier nogle gange skændes rigtig meget. Du er 17 år gammel, og du er ved at være voksen. Med det så kommer der et meget naturligt et ønske om at bestemme mere selv, men det kan alligevel være rigtig svært for f.eks. ens forældre at acceptere. Uanset hvor gammel du bliver, så er det de fleste forældres største ønske at passe på deres børn, og jeg tror også, at det er sådan for dine forældre. Nogle gange kan det dog betyde, at det er lidt svært for ens forældre at give slip, og selvom det måske er gjort i bedste mening, så kan det være enormt irriterende og frustrerende. Derfor tror jeg også, at det vil være rigtig godt, hvis du stille og roligt kan få en snak med din familie omkring, hvordan det er hjemme hos jer lige nu.
Når man skal snakke om sådan nogle ting, så er det vigtigt, at man ikke tager snakken, når man allerede er oppe at skændes, fordi så er man allerede sur og irriteret, og så bliver det nok ikke en god snak. Det er bedre at gøre det på et tidspunkt, hvor alle er rolige og i et okay humør, fordi man så nemmere kan tage det ind, som andre fortæller. Måske I kan aftale et tidspunkt, så I alle ved, hvad der skal ske og ligesom kan være forberedt på det? Det kan også være, at hvis der er et øjeblik, hvor der faktisk er okay stemning derhjemme, at du har mod på bare at sige direkte, at der er noget, du har tænkt meget på og gerne vil snakke om?
Det kan også være, at du hellere vil starte med at snakke kun med din far eller måske din søster alt efter hvor gammel hun er. Det virker i hvert fald til, at det meget er din mor, som du skændes med, så måske det kunne være fint at få en snak med en anden derhjemme inden I alle snakker om det? Det kan også være, at du vil have det bedre med at skrive et brev til din familie, som I så kan tale ud fra? Et brev kan være en god mulighed for at sikre, at man får sagt alt det, man gerne vil, og at man får det sagt på en god måde.
For når man skal snakke om sådan nogle ting, så kan det være rigtig svært, fordi det måske tvinger en selv til at se lidt indad og overveje, om man selv kan gøre noget anderledes eller på en bedre måde. Derfor er der vigtigt, at I forsøger at lytte til hinanden og forstå hinanden. Pas på med at angribe hinanden ved hele tiden at sige "du er så sur hele tiden" eller "jeg ville ønske, at du talte pænere til mig" eller lignende. Hvis man kan er det bedre at tale lidt ud fra sig selv og inddrage sig selv ved at sige, "det gør mig ked af det, når vi skændes så meget" eller "jeg ville ønske, at vi kunne finde en måde at tale bedre sammen". Jo mindre tingene kan blive sagt som et angreb på den anden, jo større chance er der for, at de vil lytte. Jeg håber, at det giver mening.
Til sidst tænker jeg også på, om du måske har noget andet familie, som du kunne tale med og som kunne hjælpe? Det kan være en bedsteforælder, onkel, tante, moster eller lignende, som ligesom kunne sidde med og som kunne hjælpe jer med at få en god snak omkring det her. Det kan i hvert fald være rigtig hjælpsomt nogle gange, hvis man kan have en med, som kan sørge for at alle bliver hørt, og at man generelt taler pænt og ikke bare begynder at skændes. Måske det også kunne være rart for jer?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at I finder en løsning, så I kan få en bedre stemning derhjemme. Jeg ønsker dig alt det bedste!
Mange knus og positive tanker,
Amanda