Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Kasper
15 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hej jeg er en normal dreng på 15 år meget lille men jeg har haft en problem med min tissemand som jeg ikke tør at sige til nogen så derfor spørger om hjælp jeg har to problemer min tissemaned er så lille i en alder af -5 den er måske 2-3 cm i slap og 5-6 i stiv jeg har afvist to piger til fester da jeg var bange for de ville lave grin med den var så lille så jeg gerne vide om man kan få noget medicin så ddt bliver størrer eller hvad man kan gøre for den bliver støtter jeg har heller ikke onaneret for da da huden siger fast på tissemaden jeg kan lige få huden halvvejs ned på pik hovedet og så sidder det fast nogen som ved noget man kan gøre for at fixe det eller man skal tage til lægen med det please hjælp alle i klassen lave lidt grin med jeg har en lille tissemand det er ikke så slemt men når jeg møde en lækker pige til en fest gad jeg Godt at jeg kunne tage det til next level håber der nogen der ved noget

Svar: 

Hej Kasper

Det dér med hvor stor ens tissemand er, fylder meget for rigtig mange drenge og fyre. Rigtig mange bekymrer sig om den er stor nok, så jeg kan sagtens forstå det også fylder for dig. Det er slet heller ikke okay at de andre gør grin med dig over det - dem skal du ikke lytte på. Det er virkelig dårlig stil at gøre grin med andres krop, og de ville helt sikkert heller ikke synes det var fedt, hvis det gik ud over dem selv.

Der er ikke noget man kan gøre for at gøre ens tissemand større, og hvis nogen påstår at der findes en løsning, er det nok en rigtig dårlig idé som ikke virker. Man er dog først helt færdigudviklet når man er omkring 20, så der kan godt nå at ske noget. Selv hvis din tissemand ikke vokser mere, så har den dog ikke en unormal størrelse som den er nu. Og så er størrelsen af ens tissemand slet ikke så vigtig, som mange tror. Man kan for eksempel sagtens have rigtig god sex uanset hvor stor den er. Det vigtigste er faktisk, at lytte og mærke efter hvad der føles godt for den man har sex med og sig selv. Der er også rigtig mange piger, der bekymrer sig om deres krop er "rigtig" og om de ser "rigtige" ud dernede. Men vi ser allesammen forskellige ud, og der er ikke én måde, der er den rigtige. Og når man først er kommet så langt at man har sex, så er der ingen, der har tid til eller gider at hive et målebånd frem.

Det med ikke at trække forhuden tilbage kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, for jeg er ikke læge. Men det lyder ret generende, så det lyder som en rigtig fin idé at tage en snak med din læge om det og måske få kigget på det. Husk at lægen gør det her stort set hver dag, så selvom det måske virker pinligt eller akavet, så er det bare hverdag for lægen. Helt som at bippe varer ind er det for en kasseekspedient.

Jeg er helt sikker på at du finder en, at tage det til "the next level" sammen med - held og lykke med det!

Venlig hilsen

Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program