Urolig dreng
Urolig dreng
Hej, jeg hedder Anders og er 17 år. Jeg er nået i den alder hvor jeg gerne vil onanere, dog har jeg problemer med at trække min for hud tilbage, den skal virkelig tvinges for at komme forbi pikhovedet. Jeg skyller min pik hver gang jeg er i bad med lunkten vand. Dog oplever jeg at den er meget blå i det og når jeg rører den når forhuden er trukket tilbage gør det virkelig ondt. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre - jeg vil virkelig undgå læge
Hej Anders
Tak for dit spørgsmål. Det lyder slet ikke rart, det du oplever, og mit bedste gæt er, at det måske kan være en forhudsforsnævring, og hvis det viser sig at være rigtigt, så er behandlingen typisk bare en creme, man skal smøre med, som du kan få recept på hos din læge. Når det så er sagt, så er jeg ikke læge, og selv hvis jeg var, så ville jeg nok ikke være i stand til at fortælle dig præcis, hvad det er, som sker, for det kræver langt mere information, og det kræver nok også en undersøgelse. Derfor så bliver du desværre nødt til at kigge forbi din læge. Jeg forstår godt, at du ikke har lyst, og at du måske synes, at det er pinligt eller akavet, men husk på at det er din læges arbejde, og du er hverken den første eller sidste, som din læge vil se, som har den her type problemer. Derfor er det slet ikke noget, som din læge tænker over, og jeg tror, at det bedste, du kan gøre, er bare at komme afsted så hurtigt som muligt, og få det overstået, så du ikke skal gå og have ondt. Hvis det er en forhudsforsnævring eller noget andet, så kan det i værste fald lede til en infektion, så selvom det måske ikke er det fedeste i verden at skulle til lægen med, så tænker jeg stadig, at det er at foretrække fremfor en infektion.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg sender gode tanker din vej!
Mange hilsner,
Amanda