Cyberhus - er det ikke blevet langsommere?
Cyberhus - er det ikke blevet langsommere?
Hej med jer!
Så, overskriften siger meget.... Er Cyberhus ikke blevet lidt langsommere til at svare på vores breve?... Måske er jeg bare selvoptaget, hysterisk og forkælet...
Jeg var selv sendt et brev ind, for en uge eller mere siden Ca, og det var et virkelig følelsesladet brev, jeg græd så bittert da jeg skrev det, og det var bare der jeg vidste jeg havde brug for de voksne rådgiveres støttende hånd.
Jeg ved godt, der kan gå 10 eller 14 dage eller noget før man får svar, men jeg synes ikke kun det er mit brev, der er lidt langsomt om at blive besvaret...?
Jeg er ked af, hvis i tager det her som kritik, for det er slet ikke sådan ment! Det er ment som feedback, eller bare en lille samtale om Cyberhus!
Det er også den ting, at læge brevkassen, holder lukket lige i øjeblikket... Og hvis man skriver et brev som er inde på noget hvor man skal kontakte læge, så får man det samme svar: læge brevkassen holder lukket.
Jeg tænkte, at meningen med brevkassen ligesom ER at man kan mærke varmen fra de voksne. Men når man får det svar, er det som at læse noget iskoldt. Måske er det bare mig?
Men man kunne måske redigere lidt på svaret, hvis i forstår? Fx skrive "Hejsa (navn)" eller i slutningen skrive "du ønskes en fortsat god sommerferie" eller bare komme med en lille smiley som: :-)
Det føles langt mere... Varmt, ifølge mig! Hvad synes i? Er Cyberhus blevet langsommere til at svare? Skal der redigeres på de svar man får som har noget at gøre med lægen?
Glæder mig til at høre fra jer allesammen! Knuzxx Eco'' :3
Kommentarer
Hej Eco
Fedt at du tager dig tid til at dele dine tanker. Svaret vi giver i lægebrevkassen, mens den er lukket, er et standard svar, men du har da ret i at det kunne have lidt mere glimt i øjet...det kigger vi på ?
I forhold til vores svartid i brevkassen, så er den ikke blevet længere. Vi er faktisk blevet hurtigere det sidste halve år. Der kan gå op til 14 dage, men rigtig mange får svar indenfor en uge. De seneste svar der er udgivet er kommet i denne uge, så der har svartiden været 3-4 dage.
Der vil stadig være enkelte spørgsmål der har 14 dages svartid, men det er heldigvis de færreste. Kigger vi eksempelvis lige nu er det ældste spørgsmål, vi mangler at svare på, lige nu 6 dage gammelt. Selv få dage er lang tid når man går og venter og derfor gør vi hvad vi kan for at svare hurtigt.
I forhold til dit spørgsmål, kan vi se at det blev besvaret (det spørgsmål vi tror er dit, da det er underskrevet Eco) d. 10. Juli kl. 21.50: https://cyberhus.dk/brevkasse/ja-s%C3%A5-fik-jeg-det-vide-igen
Det er 6 dage efter du stillede det. Hvis du har stillet spørgsmål efter det, som du har underskrevet med "Eco", Har vi desværre ikke modtaget det. Vi har lige tjekket hele listen af ubesvarede spørgsmål igennem.
Igen tak for dine tanker, og andre er selvfølgelig velkommen til at bidrage også. Vi har også en tråd til feedback, som man også altid er velkommen til at bruge: https://cyberhus.dk/blogs/nyt-fra-cyberhus-teamet/giv-os-din-feedback
Mange hilsner Cyberhus-Teamet
Hej igen :D
tak for svaret! Det var rart lige at finde og læse det, selvom det vækker lidt følelser fra da jeg skrev det!
Jeg ville bare lige sige, at jeres svar, altså på spørgsmål, altid er "varme" hvis i forstår? Man kan ligesom mærke, at det ikke bare er en liglad person der sidder på den anden side. Det vil jeg bare mega rose jer for! Det er helt utroligt, og rigtig rart at i formår at... Næsten give et kram?
Så er der jo lige læge brevkassen som holder lukket, osv, men det har vi talt om én gang :)
Knuzxx or kram fra Eco'' til alle<3
Tak, det er rart at vide at vores svar gør en forskel ?
Hej med jer cyberhus. Jeg synes cyberhus er ok, men forstår bare ikke hvis i lukker ned i en periode i sommerferien, for der er stadigvæk børn som har brug for hjælp osse i sommerferien. Jeg ved godt der er andre steder man kan henvende sig, men stadigvæk. Der er måske nogen som synes cyberhus er rigtig god, så var det ikke en mulighed for at have åben osse i sommerferien. Hilsen Tobias
Hej Tobias
Du har helt ret. Der er masser der har brug for hjælp...også i sommerferien. Langt de fleste ting på Cyberhus er åbent som de plejer, men eksempelvis lægebtevkassen er lukket. Når vi lukker ned for lægebrevkassen handler det om at de fleste af vores frivillige læger holder ferie, og derfor kan vi ikke give et godt og forsvarligt svar, hvis man har brug for et svar fra en læge.
Nogle rådgivninger gør sådan at de vælger enkelte spørgsmål ud, som de svarer på, men det vil vi gerne undgå. For hvem skal man vælge, frem for andre. Og hvorfor skal man som bruger bruge energi på at skrive et spørgsmål, hvis man ikke kan være sikker på at få svar. Det synes vi ikke er rimeligt. Særligt ikke når det handler om spørgsmål om sundhed og sygdom. For hvis man har ondt, eller har opdaget noget på/i kroppen som man er bekymret for, så er det vigtigt at få snakket med en læge, og så synes vi ikke rigtig det fungerer hvis vi kun svarer enkelte, eller har endnu længere svartid for at kunne svare alle, hvilket ville være nødvendigt.
Derfor lukker vi og henviser til enten at kontakte egen læge, lægevikar eller vagtlæge, fordi vi ved at alle kan få svar der.
Mange hilsner Cyberhus-Teamet
Tilføj kommentar