Kæreste dig. 

Jeg kan mærke meget tydeligt gennem dit brev, hvor mange svære tanker og følelser, der er i dig lige nu. Tanken om, om man måske kunne være sådan én, der kunne finde på at gøre andre fortræd, er enormt overvældende ubehagelig. Måske især, når det drejer sig om børn. Jeg tror i virkeligheden, rigtig mange en gang imellem, har de der "hvad nu hvis" tanker. Det kan også være tanker om en selv. Hvad nu hvis man kom til at springe ud af vinduet? Hvad nu hvis man kom til at stikke sin ven med kniven man hakker løg med? Den type tanker er enormt skræmmende, og man kan blive meget bange for sig selv, fordi ja, hvad nu hvis? I det øjeblik kan det føles som om, den kontrol man har over sig selv er utilregnelig. Det er den for langt langt de fleste mennesker dog ikke. De her tanker er normale, og er ikke nogle, man handler på. Jeg kan ikke sige så meget om funktionen af denne her type tanker, for jeg ved det ikke rigtigt. Måske er det noget med ens egen selvopfattelse som et "godt" menneske, og tanker om, hvad et "ondt" menneske ville gøre. Måske er det frygt for kaos og at miste kontrollen. Frygt for den smerte det ville være, hvis man gjorde andre eller sig selv fortræd. Umiddelbart, så synes jeg, dine tanker lyder som denne type tanker. Derfor kan jeg også sige med al min sikkerhed, at du ikke er pædofil, ligesom jeg ikke er morder fordi jeg har haft tanker om at stikke folk med en køkkenkniv. 

Hjernen er vanvittig kompleks og kan virkelig snyde os nogle gange. Hjernen kan skabe minder, som faktisk er falske, ligeså vel som den kan fremprovokere nogle fysiologiske responser, bare gennem vores tanker. Det kan for eksempel være, at man produerer mere savl bare ved at man tænker på mad. Andre gange kan man opleve, at der kommer nogle tanker, der slet ikke passer til den følelse man har i kroppen. Det kan være meget forvirrende, for det kan netop føre til, at vi oplever at det der sker i kroppen ikke burde stemme overens med det der sker i vores tanker. Det kan være nogle ret mærkelige og ubehagelige tanker, man kan have  på nogle meget mærkelige tidspunkter. Et eksempel kan være, hvis man pludselig kommer til at tænke på et familiemedlem, mens man onanerer eller har sex. Det kan virke helt tosset, at sådan noget sker, men det gør det altså for mange, for det er ikke altid man kan styre sine tanker. På det tidspunkt kan man blive meget forvirret over at være seksuelt opstemt, men tænke på noget, man kan føle man ikke må tænke på, når man er opstemt. Man kan også opleve at få rigtig dårlig samvittighed, igen fordi man tænker, at det er forkert og forbudt at ens tanker lige gik den vej. Det er vigtigt, at man fejer de der tanker til side. De betyder ikke noget, det er bare tankerne, der lige drejede over på noget, der slet ikke passede på tidspunktet. Det er uskyldigt og udenfor ens kontrol. 

Du skriver i dit brev: "jeg kunne aldrig finde på at gøre nogen noget". Det er en stærk sætning og jeg kan mærke gennem hele dit brev, at det er sandt. Du kunne aldrig finde på at gøre nogen noget. Jeg kan godt forstå alle de der tanker og frygten for, at "hvad nu hvis" du pludselig ikke kan styre dig eller noget. Men det er meget meget usandsynligt for man kommer ikke sådan bare lige til at forgribe sig på et barn. Det må du huske på. Det er et valg, man tager. Vi kan alle sammen styre os på det punkt, men nogle vælger at lade vær. Det ulovlige i pædofili er handling - altså at forgribe sig på børn eller se/dele børneporno. Når man handler, vælger man at handle. Tanker om børn i seksuel sammenhæng er ikke ulovligt og er heller ikke på samme måde noget, man selv kan vælge at styre. Der kan komme den slags tanker uden, man selv ønsker det, og det er der faktisk mange, der lider rigtig meget under - netop fordi de godt ved, at det ikke er så gode tanker at have. Men de er altså bare tanker. Så længe man ikke handler på sine tanker, så gør man faktisk ikke nogen fortræd udover måske sig selv. 

Som jeg håber det fremgår tydeligt af mit svar, så ser jeg slet ikke noget forkert eller unormalt i dine tanker. Jeg tror, det er en naturlig ting, at man en gang imellem får de her lidt voldsomme "hvad nu hvis jeg..." tanker. Det er okay. Du har ikke gjort, og kommer ikke til at gøre nogen fortræd. Det ser jeg også tydeligt i din kæmpe store frygt og den dårlige samvittighed bare ved tanken. Det kan være lettere sagt end gjort at få slået de her tanker ud af hovedet igen og finde ud af, hvordan man lader den slags tanker passere. Jeg vil helt klart anbefale dig at opsøge en psykolog, som er ekspert i netop at hjælpe dig med at forstå og håndtere dine egne tanker. En psykolog vil ikke dømme dig for det her emne, for psykologer hjælper alle typer mennesker - også de der rent faktisk er pædofile. Du er ikke et monster, det har du aldrig været og det bliver du aldrig. Jeg tror, at du er et menneske med en kæmpe stor samvittighed, masser af empati, og måske lidt en tendens til at blive fanget i frygten for at være "ond" eller "forkert". Hos en psykolog er du bare dig, og du kan få lov at lette hjertet - også om de her svære og lidt dystre ting. 

Hvis du beslutter dig for, at det måske kunne være rart at snakke lidt med en psykolog om alt det her, så kan du både selv finde én, for eksempel ved at google efter psykologer i dit område. I nogle kommuner tilbydes der gratis psykologhjælp til unge, det kan du også prøve at google på eller måske se, om din kommune er på listen over vores kommunechats og der skrive helt anonymt med en rådgiver fra din egen kommune. Du kan også gå til din læge og få en henvisning. Det kan føles lidt grænseoverskridende, men de fleste læger er meget forstående. Her behøver du ikke, hvis du ikke har lyst, fortælle om tankerne om at være pædofil, men kan måske fortælle lidt om, hvordan dine tanker kører virkelig hurtigt og gør dig meget angst og utilpas - lidt som du også beskriver her i brevet. I Danmark giver læger faktisk henvisninger til psykologhjælp til personer, der kommer og fortæller, at de er bange for at være pædofile. Jeg er helt helt sikker på, at du ikke er pædofil, og det tror jeg også enhver psykolog vil sige, men nu ved du, at tilbuddet findes. 

Hvis du får brug for at snakke anonymt med nogen om det her, så skriv endelig igen her til brevkassen, til vores SMS rådgivning eller kom forbi chatten. Du er meget velkommen.

Kærlig hilsen 

Sophie