Hvordan er fertilitetsbehandling
Hvordan er fertilitetsbehandling
Hej jeg er lige fyldt 21 år
Jeg har ADHD, og pt i behandling/udredning for depression, sagen er den at jeg har ikke mistet min mødom, grundet jeg aldrig har følt mig klar, og jeg er meget berøringsangst forneden, og jeg har bare ikke rigtig lyst.
Men jeg drømmer virkelig om at få børn og ihvertifald mindst 1 barn, fortiden er mit liv bare sådan at jeg ikke kan se en fremtid, da jeg er ensom og kun har sådan 5-6 veninder hvor kun 2 af dem er min tætteste. Og jeg har datet jeg tror nok omkring 4 drenge, jeg kendte andre steder fra, men har aldrig sådan følt mig tryg ved drenge. Så jeg er også bare ligeglad med livet fordi jeg er bange for at jeg aldrig for en kæreste, og bange for at jeg ender livet helt alene. Jeg har tænkt meget over det med at få børn, og have nogen at elske, holde af, passe på og sådan jeg virkelig skal tage ansvar for. Jeg har læst rigtig meget om fertilitetsbehandling og at man sagtens kan som enlig, men er meget bange for hvad andre mennesker tænker om det med at få hjælp via sådan noget "bare fordi man ikke har lyst til at have samleje" men jeg vil heller ikke vente til jeg er over 30 med at få børn, ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere sådan noget, og hvordan skal man snakke med sin læge om det og hvad vil han/hun syntes? Det er ikke fordi jeg lige tænker på at gøre det nu, men har bare tænkt meget over det, fordi jeg har tænkt på om det er en mulighed om 2-3 år måske
Hvad er jeres tanker omkring det og kan i give mig nogle gode råd i forhold til mine tanker omkring det
Med venlig hilsen: hende der ikke helt ved hvad hun skal gøre
Kære Camilla,
Godt at du skriver her i brevkassen. Jeg kan læse, at du har meget på hjerte, og jeg forstår godt, at både fremtid og din nuværende situation fylder meget for dig.
Jeg er glad for at høre, at du får noget hjælp til at håndtere din depression, og de udfordringer det giver. Det er rigtig tungt at have det så svært og være nedtrykt, så det er godt, at du gør noget ved det og har rakt ud efter hjælp. Når man kæmper med depression kan livet virke helt uoverskueligt, og det kan være svært at se lyset eller håbet i noget som helst. Jeg tænker også, at det er derfor, at du lige nu ikke kan se en fremtid. Heldigvis er du igang med behandling, så du kan få det bedre.
Jeg er ked af at høre, at du føler dig ensom. Det er helt normalt, og noget som alle oplever i perioder af deres liv. Sommetider kommer ensomheden til at fylde rigtig meget og også i længere tid, og det er bestemt ikke en rar følelse. Det kan også godt forstærke de depressive tanker og følelser, du har. Det lyder til at de veninder, du har, er gode veninder, som forhåbentlig også kan støtte dig lige nu, hvor du har brug for ekstra omsorg. Lige nu hvor du ikke har så meget energi til andet end at komme ovenpå igen, tænker jeg, at det du kan gøre er at pleje de venskaber, du allerede har. Det kan være krævende at skulle give meget i relationen og "være på" som en god veninde, og det er ikke sikkert, at du kan overskue at lave en masse ting, men så kan en sød besked række langt. Når du så har fået det bedre, kan du finde steder at møde nye mennesker, som kan blive til gode venner og eventuelt også en kæreste.
Det er helt okay ikke at føle sig klar til at have sex. Det er helt op til én selv, hvornår man gerne vil prøve at have sex, hvis man overhovedet har lyst til at have sex. Nogle mennesker er aseksuelle, og føler ikke seksuel lyst eller tiltrækning, og nogle føler ikke tiltrækning til det modsatte køn, men finder ud af, at de godt kan føle lyst til sex med det samme køn. Jeg ved ikke, om det er noget, du har tænkt over? Du skriver ikke, om du har prøvet at onanere, eller om det mest handler om at være seksuelt sammen med en anden. Hvis det er noget, du har lyst til at arbejde med, når du har fået lidt mere overskud og har fået det bedre, kan du overveje at finde en psykolog med speciale i sexologi eller en sexolog, som kan hjælpe dig med at arbejde med det. Det er som sagt også helt okay, hvis du ikke har lyst til det.
Det er en meget stor beslutning at få et barn, uanset om det er alene eller sammen med en anden. Der følger et stort ansvar med, som man skal være klar til at tage, og et barn er ikke et quick-fix på nogen som helst problemer. Det kan være svært at vide, hvor du er henne af i livet om 2-3 år. Måske har du fundet en kæreste og er klar til at stifte familie, måske vil du vente lidt, eller måske er du helt afklaret med, at du ikke ønsker at få en kæreste og føler, at det er det rette for dig at blive solo mor. Du er 21 år, og der er masser af tid endnu, så der er ingen grund til at panik. Vores forestillinger om livet ændrer sig ofte, jo ældre vi bliver, fordi vores udgangspunkt også ændrer sig, og vi lærer og formes hele tiden af de oplevelser, vi går igennem. Det er rigtigt, som du skriver, at der er nogen, som har stærke holdninger til, hvordan en familie bør se ud, og at der skal være både en mor og en far eller i hvert fald 2 forældre. Der er ikke noget rigtigt og forkert, og det er altså helt op til dig selv at bestemme, hvordan DIN familie skal se ud. Selvfølgelig skal du gøre dig mange overvejelser om, hvad det vil sige at få et barn alene, og jeg vil anbefale dig at søge efter nogle blogs eller evt. dokumentarserier omkring emnet. Jeg ved, at der er andre, som har haft det ligesom dig, og som har delt deres tanker og oplevelser omkring det. Du behøver ikke forsvare din beslutning eller forklare nogen, at det handler om, at du ikke har lyst til at have sex. Det kommer ikke andre ved, og er noget meget privat, som du ikke nødvendigvis skal dele med andre. Hvis du føler dig klar til at være mor om nogle år, og du går til din læge tænker jeg, at lægen vil starte med at snakke med dig om, hvad det indebærer, men lægen vil ikke komme med sin egen personlige mening om dit valg.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Venlige hilsner
Jeanette