Kære du

Jeg er rigtig ked af at høre, at du har det så skidt, og jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at åbne op overfor andre. Det kan føles så helt utrolig sårbart at fortælle andre, at man har det skidt, men jeg synes, at det er så sejt, at du er kommet forbi vores brevkasse alligevel. Du har taget det første skridt, og det synes jeg godt, at du må være stolt af.

Du skriver, at du føler, at du ikke er god nok, og at du ikke bryder dig om dit udseende, og at du ked af det hele tiden, så det er tydeligt for mig, at du har meget smerte indeni lige nu, og at det virker til, at du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal håndtere det. Du skriver også, at du har gået i flere dage uden at spise, og det er meget usundt for kroppen, hvilket det også virker til, at du godt ved. Alligevel lyder det til, at det er svært for dig at lade være, og det virker derfor på mig, som om at du virkelig har brug for en ny måde at håndtere dine triste tanker på. Nogle mennesker begynder at gøre ting, som føles ubehagelige, når de har det svært, fordi det er nemmere at forholde sig til fysisk smerte eller ubehag, end det er at forholde sig til noget psykisk. Men sådan nogle metoder hjælper ikke, og de svære tanker bliver ikke mindre svære af, at man for eksempel ikke spiser.

Der er dog ting, som hjælper os, når vi har det svært, og det har vi alle engang imellem. Nogle har det måske sværere end andre, men uanset hvem vi er, og hvad det er, vi tumler med, så er det ens for os alle, at vi fortjener hjælp, når vi har det skidt. Det samme gør sig gældende for dig, selvom at jeg godt forstår, at du lige nu vælger at lade som om, at du har det fint. Mange unge på din alder gør det samme, fordi de måske skammer sig eller føler, at de er til besvær. Det er desværre nogle meget udbredte tanker, men de er ikke sande. Du har ligesom alle andre, der har det svært, ikke noget at skamme dig over, og du er ikke til besvær.

Du fortjener at få det bedre, og jeg tror også på, at du kan. Du er nemlig godt på vej, når du fortæller, at du faktisk har lyst til at fortælle andre, hvor nedtrykt du er. Jeg tror nemlig, at det er lige præcis det, som vil hjælpe dig allermest. Men det er svært lige nu, og det er okay. Derfor tænker jeg på, om det måske kunne være en hjælp at øve sig lidt på at tale om de svære ting? For eksempel ved at kigge forbi vores 1-1 chat? Her kan du få en snak med vores rådgivere  helt anonymt. Vi ved kun det, du fortæller os. Så her kan du komme og snakke om det, som du har brug for. Det kan være alle de tanker og følelser, som du har, men du kan også få en snak med en rådgiver om, hvordan du kan prøve at tale med en voksen om dine triste tanker.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du har mod på at kigge forbi til en snak. Vi er i hvert fald, hvis du har lyst til det.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg sender mange positive tanker din vej.

Knus

Amanda