Rygning
Rygning
jeg har bare et spørsmål jeg ryger papier og jeg ved ikke om det er okay. og om det er farligt. jeg surer og puster ud. er det så farlig jeg har asma kan det så pårvirke det.?
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål.
Jeg vil starte med at sige at jeg på ingen måde vil anbefale dig at ryge, og det er altid farligt for dit helbred. Uanset om det er papir, cigaretter eller noget som helst andet. Rygning er sundhedsskadeligt, og meget nemt at blive afhængig af.
Rygning vil altid være mere skadeligt hvis man inhalerer, da der så kommer mere røg ned i lungerne, men der vil stadig komme skadelige stoffer ind i munden og ned i lungerne, selvom du "bare" puster ud. Og ja, det kan også påvirke din astma og gøre den værre. I cigaretter findes der både nikotin, tjære og mere end 7000 andre skadelige stoffer. I papir finder der ikke nikotin eller tjære, men papir indeholder fx limpartikler, som bestemt også er meget skadelige for dig. Papir er ikke lavet til at blive røget, så ja, det er farligt, og ja, al røg - uanset hvor det kommer fra - kan påvirke din astma og gøre den værre.
Jeg håber at du vil stoppe med at ryge papir, så du kan passe godt på dig selv. Du er velkommen til at besøge vores chat, hvis du har flere spørgsmål.
Venlig hilsen
Signe