er jeg klar til sex?

brevkassespørgsmål

er jeg klar til sex?

brevkassespørgsmål af
Forvirret pige
13 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Jeg er en pige på 13 år som har haft en kæreste i et godt stykke tid (han bliver 13 om en måned) vi hygger og kysser/snaver. Han giver udtryk for at han gerne vil have sex og jeg har det på samme måde.... tror jeg. Han har sendt nogle billeder af hans tissemand til mig og jeg tænder meget på dem. Jeg har også sIendt nøgenbilleder til ham. Jeg vil gerne have sex med ham og føler mig klar. har snakket med nogle veninder om det som har haft sex og de siger jeg bare skal gøre det. skal jeg? plz hjælppppp hilsen den forvirrede pige

Svar: 

Kære forvirrede pige

Det er rigtig godt, at du virkelig mærker efter, om DU er klar til sex. 

For at sex bliver en god oplevelse, er det nemlig meget vigtigt, at både drengen og pigen føler sig fuldstændig klar til det. Hvis drengen eller pigen lader sig presse til sex, kan det blive en rigtig dårlig og ubehagelig oplevelse. Derfor må du ikke lade din kæreste eller dine venner presse dig til sex.

Jeg er uenig med dine veninder, som siger, at du bare skal dyrke sex med din kæreste. Sex er ikke noget, man bare gør. For at sex bliver en god oplevelse for både drengen og pigen, er det vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser inden.  Først og fremmest kræver det, at begge parter har lyst til sex og føler sig klar. Der er altid en risiko for at blive gravid, når man dyrker sex- Derfor er det vigtigt at overveje prævention, inden man går i seng med nogen.  

Både din kæreste og dig er stadig meget unge i forhold til at dyrke sex. De fleste unge er faktisk 16 år, når de dyrker sex for første gang. Nogle unge er endda meget ældre. Din kæreste og dig har tiden foran jer. Derfor tænker jeg, at I sagtens kan fortsætte med at kysse hinanden og nyde forelskelsen længe endnu. I kan også nyde hinanden på mange andre måder end sex. Jeg vil opfordre dig til at tage den tid, du har brug for og gå stille og roligt frem. 

Ud fra din besked virker det til, at du er i tvivl om, om du skal dyrke sex med din kæreste. Derfor vil jeg råde dig til at vente. 

Det lyder dejligt, at du nyder billederne af din kæreste.  Jeg vil bede dig om at overveje, om det er en god idé at dele nøgenbilleder. For selv om man gerne må sende dele billeder af sig selv med sin kæreste, så skal man ifølge loven være fyldt 15 år. 

Nogle unge oplever også, at nøgenbilleder bliver misbrugt.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre med dine overvejelser.

De bedste hilsner Emilie

 

 

 

 

 

Emilies billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program