Irritation i lysken

brevkassespørgsmål

Irritation i lysken

brevkassespørgsmål af
Alberte
21 år
Oprettet 9 måneder 2 uger siden

Hej lægebrevkasse 

jeg har et virkelig irriterende problem. Jeg har i sådan ca et par måneder haft noget irritetation i hoften/ lysken. Det virker som om det kommer fra nogen sener i lysken/ hofte. Jeg har hofte/bækkenproblemer. Jeg lavede særaftale med min fys for en uge siden jeg fik nogen gode strækøvelser. Jeg synes det har hjulpet meget godt. Men jeg kan stadigvæk til tider mærke den der irritation især hvis jeg trækker benet op til maven. Det er smadder irreterende og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Udover det bliver jeg lidt nervøs for om der er noget i klemme et sted eller om jeg har en diskusprolaps. Jeg er bare nervøs for om det ikke forsvinder. Hvad skal jeg gøre??

Svar: 

Kære Alberte.

Tak for dit spørgsmål.
Jeg tror du har helt ret i dine antagelser. Jeg tror du har overanstrengt noget i din hofte og nu har du muskulær eller sene smerter. Sådanne smerter kan tage lang tid at komme af med og er meget irriterende. Ro og ellers forskellige øvelser er somregel vejen frem. Det er en god ide med strækøvelser men nogle gange kan forskellige bevægeøvelser også være gode, da stræk også kan holde irritationen ved lige. Godt at du har set en fys som kan guide dig. 
Hvis det slet ikke bliver bedre i løbet af er par måneder kan du altid gå til lægen og blive vurderet. Nogle gange bliver man sendt videre til en knogle/bevægeapparats læge som har forskellige muligheder. Det kan være udredning for årsag til smerter eller fx en blokade, alt efter hvad de finder ud af. 

Det vigtigste er at have tålmodighed, huske at lave sine øvelser og ikke gå for hurtigt i gang med almindelig motion, slet ikke den type som evt provokerede det i starten.

Mvh Christine , læge 

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program