Kære Nico!

Tak for dit brev. Hvor er du modig! Du er sprunget ud blandt venner og på sociale medier - det er sejt!  Jeg gætter på, at det er gået godt med at springe ud blandt dine venner for ellers ville du have fortalt om det i dit brev.

Nu mangler du bare din mor. Og det lyder som, at det er det sværeste. Du er måske bange for at såre din mor og bange for hun ikke vil accepetere dig som hendes dreng. Det er naturligt, at de mennesker, der står dig nærmest er du mest bange for ikke vil acceptere dig som den du er.

Mit råd til dig er tal fra dit hjerte. Fortæl din mor, at du vil fortælle hende noget, som betyder meget for dig. Jeg tror på, at de fleste mødre kender deres børn ret godt. Så mit gæt er, at din mor allerede ved det. Eller i hvert fald har en fornemmelse af det. Et tip til at finde ro, når du skal tale med din mor, er at trække vejret dybt og lade dine tanke holde fokus på dit hjerte. 

Tanken om at blive afvist af din mor fylder hos dig. Hvad gør du hvis din mor afviser dig? Mit forslag er hav en nødplan klar fx at du har aftalt med en ven, at du kan komme straks. Nogen mennesker skal have tid til at tænke over det de hører, andre tager imod straks og så er der dem, der vender ryggen til. De sidste er der få af. Et tip til at komme denne angst til livs er at starte med at fortælle andre voksne du kender om din nye identitet. Det kan være en lærer, en vens forældre eller andre du har tillid til. På den måde kan du se, hvordan de reagerer og få mod til at tale med din mor.

Du er godt på vej Nico og held lykke med at tale med din mor.

Hilsen Anne-Sophie