Jeg vil nok ikke kunne give blowjob

brevkassespørgsmål

Jeg vil nok ikke kunne give blowjob

brevkassespørgsmål af
Silke
15 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Jeg har altid haft problemer med at få noget ind i munden som ikke er mad. Det har altid været en gru for mig at være til tandlæge for så snart hun stikker noget ind i munden på mig får jeg opkastningsfornemmelser og laver "gylpebevægelser". Jeg kan heller ikke puste en ballon op uden at "gylpe". Endda tandbørstning har jeg det svært med.

Jeg har jordens sødeste kæreste. Han gør alt for mig og også seksuelt gør han alt for at tilfredsstille mig. Han giver mig bl.a. oral, både i skede og i numse, hvilket er megagodt for mig. Men jeg har aldrig givet igen. Jeg ville vildt gerne men er megabange for at hvis jeg prøver at tage hans pik i munden vil jeg få gylpebevægelser og det vil virkelig ikke være fedt for ham for så tror han jo det er ham der er noget i vejen med. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Silke,

Det er et vildt godt spørgsmål du stiller. For du har helt ret i, at det sagtens kan ske, at din kæreste tænker, at det er på grund af ham, at du får gylpebevægelser, hvis du tager hans pik i munden. Og det er det jo ikke.

Heldigvis er svaret meget ligetil: fortæl din kæreste om dine udfordringer med at få noget ind i munden. Du skriver nemlig så fint her, at du rigtig gerne vil gengælde den orale, seksuelle tilfredsstillelse han giver dig, men at du er bange for, at det vil give dig opkastfornemmelser. Hvis du fortæller ham det, og forklarer ham, som du også har gjort her, at du får opkastfornemmelser og gylpebevægelser, hvis du skal have noget som helst ind i munden, som ikke er mad, så tror jeg han vil forstå. Og så kan I arbejde på det her sammen.

For når nu det er noget, du rigtig gerne vil, og det samtidig er noget, han sikkert godt kunne tænke sig, så synes jeg det er oplagt for jer at prøve at arbejde sammen hen imod det. Hvis han ved hvad der foregår, og ved hvordan du har det, så har I et godt udgangspunkt for at tage det stille og roligt og for at prøve jer frem, og se hvad I kan få til at fungere.

Når I har haft en god snak om det kan I også lægge en strategi for, hvordan I skal prøve jer frem. Måske skal du starte med bare at slikke på hans pik, uden at tage den ind i munden. Og når du så har mod på det kan du prøve bare at tage spidsen ind, og se hvordan det føles. Og så langsomt mere og mere, hvis det fungerer. Det kan også være I finder ud af, efter mange forsøg, at det bare slet ikke dur, og så må I tage den der fra. Det vigtigste er, at I er åbne og ærlige med hinanden, og hjælpes ad med at finde vej til det, der er godt for jer begge.

Jeg bliver nysgerrig på, om du ved hvorfor du har det sådan med at få noget ind i munden som ikke er mad. For når jeg læser det tænker jeg, at det måske er psykisk betinget. Det kan selvfølgelig sagtens være, at det "bare" er en overfølsom brækrefleks. Uanset hvad ville jeg tage et smut forbi lægen og fortælle om det, hvis det var mig. For hvis nu det er noget, der kan gøres noget ved, så tænker jeg det kunne være rart at slippe af med. Eller i det mindste dæmpe. For jeg forestiller mig, at det er ret anstrengende og hæmmende at have så følsom en opkastrefleks. Sådan i al almindelighed, og ikke kun i forhold til at sutte pik.

Jeg håber du og din kæreste får en rigtig god snak og finder en god vej sammen!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program