Undervægtig

brevkassespørgsmål

Undervægtig

brevkassespørgsmål af
Anonym pige
13 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

hejsa (hvis i syntes i kan gendkende mig er det fordi jeg har haft skrevet her ind før og fik et rigtig godt svar fra Sara, men jeg havde glemt at skrive et spørgsmål på mit "brev" til jer, så derfor skriver jeg lige igen) Jeg er en pige på 13 år og er ifølge min egen vurdering og min BMI alvorlig undervægtig. Jeg er ca 163-165 cm høj og vejer 40-41 kg. Jeg syntes selv jeg er for Tynd og det er jeg rigtig ked af. Jeg dyrker rigtig meget sport Det vil sige at jeg rider hver evig eneste dag på min pony + træner min numse når jeg kommer hjem. (Vil gerne have den større, evt nogle tips?) iforhold til mine spisevane er jeg ikke kræsen Og spiser lige hvad jeg vil, både sundt og usundt. Men min BMI står på 15 og Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. 
 så her kommer nogle spørgsmål:

skal jeg blive ved med at træne min numse eller kan det faktisk bare gøre mig tyndere? 
hvordan skal jeg håndtere at jeg er så undervægtig? skal jeg ringe til en læge? 

på forhånd tak for svar. 

Svar: 

Kære Anonym Pige

Først og fremmest er jeg rigtig glad for at høre, at du har fået et godt og brubart svar fra Sara her i brevkassen. Det er dejligt at høre, at du har fået noget ud af det og at det har givet dig lyst til at komme tilbage :) 

Jeg er ked af at høre, at du gerne vil tage på, men har svært ved det. Jeg kunne forestille mig, at din vægt også skyldes, at du måske har et højt stofkifte. Det er der ikke noget unaturligt i, fordi du er så aktiv, som du er og har den alder, du har. Det er dejligt at høre, at du har en god appetit og spiser det, du har lyst til. Både sundt og usundt. BMI er giver dig et groft bud på, om din vægt er normal og om du er sund eller usund. BMI er egentlig mest egnet til at undersøge under- og overvægt i en hel befolkningsgruppe og det skal man tage forbehold for, når man som enkeltperson udregner sit BMI. Jeg tænker også, at du er i en alder, hvor kroppen udvikler sig hele tiden og jeg kunne forestille mig, at din vægt også vil ændre sig i takt med dette.  Jeg kan dog foreslå, at du holder øje med, om din vægt falder drastisk. Jeg vil foreslå at snakke med din læge omkring det - og måske snakker med vedkommende om alle de spørgsmål, som du har. Har du mulighed for selv at ringe til lægen? Eller måske er det en mulighed for dig at have en voksen ved siden af, som kan hjælpe dig med at ringe?

Du spørger, om du kan blive ved med at træne din numse uden at tabe dig yderligere. Det kan du sagtens. Jeg forestiller mig, at du træner din numse isoleret og på den måde taber du dig ikke som sådan, men målretter en træning, som skal forme din numse. Derfor kommer du ikke til at tabe dig helt vildt meget på dét. Jeg vil foreslå dig at prøve at snakke med din læge om din situation, så du kan få noget rådgivning af han/hende.

Jeg vil rose dig for at mærke efter, hvordan din krop har det og reflektere over din vægt. Det er dejligt at høre, at du spiser alt det, du vil og det skal du endelig blive ved med :) Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på den ene eller anden måde.

MVH
Malou

 

Batesis billede
Malou fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program