Kvalme

brevkassespørgsmål

Kvalme

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 4 uger siden

Hej. når jeg prøver at onaner får jeg kvalmer også selvom jeg er varm. hvorfår gør jeg det?

Svar: 

Hej med dig,

Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller. Det kan være lidt svært at svare præcist på, hvad det er der gør, at du får kvalme, når du prøver at onanere, men det lyder i hvert fald ikke rart. Jeg tænker, at det kan handle om, at når man onanerer, kan man komme til at spænde rigtig meget i musklerne i underlivet, og de er tæt forbundet med mavemusklerne. Så hvis du ikke får sluppet muskelspændingerne igen, kan det måske give en trykkende/kvalme fornemmelse. Du kan prøve at tage nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven, både inden du går i gang med at onanere og også bagefter, så musklerne får slappet af igen. Du skriver ikke noget om, om det er i bestemte situationer, f.eks. når du onanerer ved føre noget ind i skeden, men hvis det er tilfældet, så kan det være fordi, det du bruger kommer for langt op i skeden og støder mod den øverste skedevæg. Det kan for nogen være ubehageligt og give kvalme/mavekramper. Her kan du prøve at gå mere forsigtigt frem, også selvom du er varm. Du er også meget velkommen til at kigge forbi i vores Cyberhus chat, hvor du kan chatte med en rådgiver om din situation.

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program