Onani og menstruation

brevkassespørgsmål

Onani og menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

Jeg har altid onaneret på den måde med at "gnide" fingrene ved tissekonen. Det har jeg gjordt siden jeg var lille tror jeg. Nu går jeg i 7. klasse og skal snart i 8. og jeg har ikke fået menstruation endnu. Det synes jeg er underligt, for jeg er ellers meget langt udviklet med min krop og sådan. Og jeg har også haft udflåd siden 5. ca. Kan det at jeg har onaneret i lang tid påvirke at jeg ikke har fået menstruation endnu? Kh en pige der er lidt bange.

Svar: 

Kære dig, 

Det er helt normalt og naturligt at onanere, og du skal bare gøre det lige på den måde, som fungerer for dig. Det er sundt at kende sin krop, og onani er sundt for helbreddet - både fysisk, mentalt og seksuelt. 

Det, at du ikke har fået menstruation endnu, har ikke noget at gøre med, at du onanerer. Det hænger ikke sammen. Det er meget forskelligt, hvornår man får menstruation, og det er slet ikke unormalt at du ikke har fået endnu. Jeg er sikker på, din snart kommer også. Der er ingen grund til bekymring!

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program