Kære Anna

Tusind tak for din henvendelse. Det er utrolig modigt af dig at skrive ind og fortælle, hvordan du har det, og jeg synes, at du er utrolig god til at sætte ord på dine tanker og følelser. Det gør det også lidt nemmere for mig at rådgive dig. Det er flot af dig, at du kan sætte så mange ord på, hvordan du har det, for det kan være meget forvirrende og tungt at gå med tanker om svigt, spiseforstyrrelse, social angst, problemer derhjemme og livet i det hele taget. Det lyder ikke rart, at du er så meget alene hjemme, som du beskriver, og det lyder ikke rart, at du ikke oplever at få den hjælp og det samvær fra din mor, som du ønsker. Det lyder dog til, at du har forsøgt at få hjælp mange steder (kommunen, skolen og psykolog), og det synes jeg er super flot, at du har gjort! Det er en kæmpe ressource at turde at spørge om hjælp uden for familien. Selvom det ikke lyder til, at du har fået den hjælp, som du ønsker, så  synes jeg, at det viser, at du - trods din unge alder - har nogle gode ressourcer, og at du ved, hvad der er ansvarligt/rigtigt, og hvad der ikke er. Det er en ressource, som du kan være stolt af. Jeg vil forsøge at rådgive dig så godt som muligt ift. det, du skriver. 

Plejefamilie:

Der er nogle ting, som skal gøres før det at komme i plejefamilie kan blive godkendt. Man bestemmer ikke helt selv om man kommer i plejefamilie, da det er kommunen, der vurderer, om det kan lade sig gøre på baggrund af samtaler med dig og dine forældre. Først og fremmest skal du kontakte socialforvaltningen i den kommune, som du bor i. Det kan du bl.a. gøre ved at gå på www.borger.dk og finde deres telefonnummer eller søge på din kommune på nettet. Hvis du vælger at gøre det, kan det måske være rart for dig at have en voksen med som støtte. Du skriver, at din mor ikke altid har været behjælpelig, når du har været ved kommunen for at spørge om hjælp. Du skriver, at du ikke er så meget i kontakt med din far, men ville det være muligt at tage din far med til et møde med kommunen?  Eller måske skal du have en voksen med, som ikke er en del af familien? F.eks. en lærer? Ville det være en mulighed for dig at vise én af dine lærer den tekst, som du har skrevet til os her? Grunden til jeg spørger er, at jeg tænker, at det kan være med til at sætte din lærer ind i din situation, og hvordan du har det, og at vedkommende derved har et bedre udgangspunkt for at støtte dig til et møde med kommunen. Som sagt har du i det, du har skrevet, forklarer utrolig godt, hvordan du har det derhjemme og generelt.

Hvis det er for overvældende at vise din lærer teksten her og tage en lærer med som støtte, er det også en mulighed at kontakte Børnetelefonens bisiddere, som du kan læse om her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/  

En bisidder fra Børnetelefonen kan hjælpe dig med at kontakte socialforvaltningen og kan bl.a. også hjælpe dig ved at tage til møde med kommunen. Børnetelefonens bisiddere kan derfor være den voksen udenfor familien, som kan støtte dig igennem processen. Du kan også læse om anbringelse udenfor hjemmet her på borger.dk: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Udsatte-boern-og-unge/Anbringelse...

Selvskade:

Jeg er ked af at høre, at du gør skade på dig selv, at du har social angst, at du føler, at du har lavt selvværd, og at du vurderer, at du er ved at få en spiseforstyrrelse. Det er mange hårde ting på én gang, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at rumme for dig. Din sociale angst og følelse af lavt selvværd kan måske skyldes, at du - på baggrund af dine oplevelser derhjemme - har opbygget en mur, hvor du prøver at passe på dig selv. Når man oplever, at ens forældre ikke er der for én eller passer på én på den måde, man har brug for, så kan man opbygge en form for mur, hvor man forsøger ikke at blive såret eller af andre. Måske er grunden til, at du gør du selvskade, at det, du føler indeni nogle gange bliver for meget, selvom du forsøger at være stærk. Jeg tænker, at din selvskade kan handle om , at dine følelser har behov for at blive hørt, og taget alvorligt af dem omkring dig. Selvom du lyder til at være en stærk pige, der forsøger at gøre alt, hvad du kan for at få den rette hjælp og som er god til at mærke efter, hvordan du har det, så lyder det også til, at der er en masse følelser indeni, der ikke bliver hørt. Giver det mening, det jeg skriver?  Er det mon sådan, du har det? Du forklarer, at du har været til psykolog - er du stadig i et forløb hos psykologen? Hvis ikke, du er i et forløb mere, kunne det måske være en mulighed for dig at starte et forløb op igen.

Spiseforstyrrelse:

Du nævner, at du tror, at du er ved at få en spiseforstyrrelse, og at du på det ene tidspunkt sulter dig selv, og det andet kan overspiser så meget, at du bliver nødt til at brække maden op igen. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej, men de beskrivelser, du giver og de tanker, du selv har omkring det, kan være tegn på en spiseforstyrrelse. Har du prøvet at snakke med din læge omkring det? Jeg tænker, at lægen kan snakke nærmere med dig om, hvorvidt det er tegn på spiseforstyrrelse eller ej. Han/hun kan også sende dig videre til en specialist, der kan hjælpe dig med at få en balance i dit forhold til mad. Alt i alt kan lægen hjælpe dig med, hvordan du får det bedre, og hvordan du kan få hjælp. Nogle har brug for en diætist, der kan hjælpe med madplaner eller indkøb. Nogle har måske også brug for psykologsamtaler, fordi det kan være svært selv at skulle slippe de tanker eller vaner, som man har omkring mad og sin krop eller de følelser og tanker, som har gjort, at man har fået en spiseforstyrrelse. Ofte bunder spiseforstyrrelser i de negative følelser, som man har indeni og som ikke bliver imødekommet. Grunden til at jeg tænker, at det ville være en god idé at kontakte lægen er, at det kan give (varige) mén på kroppen, hvis det mønster, du beskriver, fortsætter. Når kroppen ikke får nok næring, kan man opleve at man mister meget energi og føler sig meget træt det meste af tiden. Man kan også opleve stort vægttab og at kroppen f.eks. gør ondt, at man fryser hele tiden, fordi kroppen ikke kan holde på varmen, at man konstant er forpustet eller oppustet. Det er bare nogle få eksempler på, hvordan kroppen kan reagere, når den ikke få nok og/eller den rigtige næring. Hvis det kan være svært for dig at gå til lægen alene, kan det måske være mulighed at snakke med én, som du føler dig tryg ved. Det er også muligt at få hjælp hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade: LMS på deres hjemmeside: https://lmsos.dk. Der kan man få rådgivning omkring ens situation, og de kan bl.a. også guide dig ift. de symptomer, du oplever, at du har. 

Du skriver ikke præcist, hvad dit forholdd til din far er, men er det muligt for dig at tale med ham om dine problemer? Måske kan han hjælpe med at rumme alt det, der er svært derhjemme og måske snakke med din mor, så situationen derhjemme kan blive bedre.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du fortjener at have det godt og at få den ungdom, som du ønsker. 

Varme hilsner fra

Malou