Kære Augusta Sofie!

Først TAK fordi du vil dele dit dilemma herinde. Et dilemma mange kan genkende. Jeg er ked af at høre, at du græder dig i søvn. Det er et tegn på, at der er noget i dit liv, der gør dig usikker. Når vi skal til at sove dukker dagens stemninger og følelser op. Du får en trang til at gøre selvskade. Jeg bemærker, at du skriver du ikke tør grundet smerten. Det glæder mig, at du ikke har cuttet. Du har i stedet rakt ud ved at skrive herind. Sejt.

Jeg gætter, at dine tårer inden du sover og din trang til at cutte handler om, at du savner at mærke noget i livet. Du skriver, at du er lykkelig og har en kæreste og en dejlig familie, så hvorfor denne uro og trished? Det er helt normalt for alle at føle uro og tristhed en gang imellem. Et billed jeg har af tristhed og uro er, at de bider indtil du lytter til dem. Ja, det lyder mærkeligt. Men dine følelser kan være dine bedste venner. Det er vigtigt, at du får talt med din familie om, hvordan du har det også selvom du ikke forstår det. Vi tror ofte, at vi selv skal kende svaret, men det er vores nærmeste, der ofte kender os bedst.

Mit råd til dig er, del dine tanker med din familie og fx vis dem dit brev til brevkassen. En anden mulighed er at opsøge en skolepsykolg.

En måde at finde hvile i dig selv er at ligge på ryggen holde en hånd på maven og en på brystkassen. Lyt til din vejrtrækning og giv slip på alle følelser. Sig det er okay, jeg passer på dig og finder hjælp. Du er på vej, du rækker ud, det ER vejen.

Alt det bedste til dig

Hilsen Anne-sophie