Kære dig.

Tak for dit brev. Det lyder virkelig dejligt, at du er blevet fuldstændig forelsket i en fyr fra din parallelklasse! 

Du fortæller, at der er en aldersforskel på 4 år mellem fyren du er blevet forelsket i og dig. Du fortæller også, at der er lidt delte meninger omkring, at der er en aldersforskel - at dem fra din skole ikke nævner det så meget, men at din familie kommenterer meget på det. Og det kan måske være svært ikke at tænke over, andres holdning og mening omkring noget som man selv er optaget af. Så jeg kan godt forstå, hvis du kan have svært ved at finde ud af, hvad du egentlig selv skal synes og mene om aldersforskellen, og om du skal gå efter fyren, også selvom han er yngre end dig.

I relationer og forhold er det er ofte sådan at jo ældre begge parter er, jo mere bliver aldersforskellen automatisk udlignet. Men sådan behøver det ikke at være. Det kan sagtens være, at en på 16 år er mere moden og har de samme krav og forventninger som en på 20 år. Ligesom man sagtens kan møde mennesker, der ikke virker til at være alderssvarende til den alder de faktisk har. Det kan altså være meget forskelligt hvor moden man er, hvor man er i livet og hvordan man opfører sig i forhold til den alder man har.

For at vende tilbage til det du fortæller om, at din familie kommenterer meget på aldersforskellen kan det være, at de måske er bekymret for, om fyren og dig er ligeværdige. Forstået på den måde, at når man er 20 år, har man ofte prøvet en del mere i livet, herunder seksuelt end en på 16 år. Det kan meget muligt være det, som din familie spekulerer over, og måske være årsagen til, at det er mindre socialt acceptabelt med en aldersforskel, jo yngre man er.

Du fortæller, at I begge to går på den samme skole, og det kan være en fordel, at I på den måde er det "samme sted" i livet lige nu, fordi I laver det samme. Hvorvidt 4 års aldersforskel i din situation er for meget afhænger måske af, hvor I er med hensyn til jeres modenhed og forventninger til et forhold. Det er noget I bedst selv kan fornemme og det kan være, at I finder frem til det, inden I springer ud i at være egentlige kærester. Om I er det "samme sted" og om aldersforskellen er en hindring for jer, kan ingen andre end jer vurdere. Så her er kunsten, at I bevarer jeres egen fornemmelse og overbevisning om, at det er okay at være kærester trods en aldersforskel.

Det kan være svært at sætte en stopper for sine følelser, hvis man først er blevet virkelig forelsket. Så mit råd til dig vil være, at du mærker efter, om du selv vil have det okay med, at der er en aldersforskel imellem jer, og hvad der betyder mest for dig - følelserne for fyren du er forelsket i, aldersforskellen eller andres meninger, og på den måde prøve at finde frem til, om du skal kæmpe for ham og give det et forsøg.

Hvis I ender med at indlede et forhold kan I måske snakke om, om I skal undlade at starte ud med at fortælle andre om aldersforskellen. Du kan i stedet starte med at fortælle, at du har mødt en sød fyr fra din skole, og at I nu er blevet kærester. Fortæl hvad han hedder, hvor han bor og hvad han laver. Så kan du slutte af med at sige, at han er lidt yngre end dig, men at I fungerer rigtig godt sammen, fordi I er mere eller mindre det samme sted. Du kan tilføje, at man jo aldrig ved om I fortsætter med at være kærester, men hvis I gør, vil denne aldersforskel nok få mindre og mindre betydning med tiden. Han er seksuelt moden og har passeret den seksuelle lavalder, så der er som sådan ikke noget, der kan gå i vejen for, at du har et forhold til en person der er lidt yngre - hvis blot han selv er med på det. Du kan opfordre din familie i at støtte dig, for så vil der være bedst chance for, at du vil være tryg ved at bruge dem som fortrolige fremover. Derudover kan du sige, at du godt forstår, at de synes aldersforskellen måske er stor, men at I altså er forelsket i hinanden og du meget gerne vil have ham som en del af dit liv, og derfor håber, at de vil tage godt imod ham.

Held og lykke med det!

Mange hilsner fra

Gro.