Kæreste Dana

Jeg er virkelig ked af at høre, at du føler dig ensom, for det er en enormt ubehagelig følelse. Samtidig er jeg dog utrolig glad for, at du er kommet forbi vores brevkasse, og at du tør sætte ord på de svære følelser. Det er så godt gået, det skal du vide!

Jeg tænker, om en mulighed kan være at fortælle dine venner, at du nogle gange føler dig holdt udenfor? Det er ikke sikkert, at det er med vilje eller noget, som de har lagt mærke til, og måske de ville opføre sig anderledes, hvis de vidste, at du faktisk blev ked af det?

Alternativt kan du måske også prøve at invitere dine venner til at lave nogle ting? En filmaften hjemme ved dig, I kan lave mad sammen, tage et sted hen, i biografen, ud at skøjte eller lignende? Nogle gange så går dagene bare med så meget, at folk glemmer at lave aftaler og få tjekket ind med deres venner, og hvis man så føler sig lidt ladt i stikken, så kan man selv prøve at være den, som tager initiativ og ligesom får sat gang i et venskab igen. 

En tredje mulighed kan være at prøve at søge venskaber uden for skolen, f.eks. til fritidsaktiviteter. Nogle gange så har man ikke så meget til fælles med dem, man går i klasse med, men så kan fritidsaktiviteter være muligheden for at møde nogle, som interesserer sig for det samme, som man selv gør. Det kan også tit gøre det lidt lettere at have noget at snakke om i starten og sådan. 

Du nævner selv et skoleskifte, og jeg forstår godt, at tanken om at kunne starte på en frisk kan være rigtig rar, men jeg tænker også, at det kan være ret hårdt at skifte skole, fordi der lige pludselig kun er nye mennesker, men omvendt hvis man har mod på det, og føler at det vil hjælpe, så er det en mulighed, som du f.eks. kan prøve at snakke med dine forældre om, og se hvad de tænker om det hele. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre. Jeg sender mange gode tanker din vej, og jeg ønsker dig alt det bedste!

Tusind knus

Amanda