Kære N, 

Det lyder som om, der sker nogle ret vilde og svære ting i dit liv lige nu, jeg forestiller mig, at det er virkelig svært for dig. Det lyder samtidig også som en ret kompliceret situation, og det er svært for mig at rådgive dig, fordi jeg ikke helt ved, hvad det egentlig er, der foregår - for eksempel hvorfor du er så meget i kontakt med politiet, eller hvad der sker efterfølgende. For det meste er politiet ret interesseret i at hjælpe, og jeg tænker også det er det, de mener, når de spørger, hvad de kan gøre. Og derfor kan jeg virkelig også godt forstå din frustration over, at det så virker som om, de ikke vil hjælpe dig, når du så senere selv går ned på politistationen. 

Du nævner, at det ville hjælpe dig at snakke med to bestemte betjente fra tidligere, men at dette ikke er muligt. Jeg tænker her på, hvordan det kan være at det ville hjælpe lige præcis at snakke med dem og ikke med andre? Hvad er det, du kan sige til dem, som du ikke kan sige til andre? Det kan være virkelig svært at skulle bede om hjælp, for man kan virkelig føle sig som en byrde, men jeg kan virkelig mærke på dig, at du er rigtig træt af og utilpas over situationen, og derfor tror jeg faktisk også, at det eneste du kan gøre nu er at bede om hjælp. Så selvom det skræmmer dig, og du måske ikke føler, du tør, så synes jeg ikke det lyder som om, der er mange andre muligheder - for det er virkelig vigtigt, for din egen skyld og dit mentale helbred, at du får den rette hjælp. 

Derfor bliver mit bedste råd til dig også at forberede dig på, at næste gang de spørger dig, hvad de kan gøre, så fortæl dem, hvad du har brug for. Man må godt bede om hjælp, og politiet er der også for at hjælpe dig.

Jeg håber virkelig, at situationen snart løser sig for dig, for du fortjener en rolig og stabil hverdag. 

Kærlig hilsen 

Sophie