Min far's og min relation til hinanden
forumspørgsmål
Min far's og min relation til hinanden
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Blandet
Hej
Min far og jeg har haft en super god relation til hinanden men efter min 13 års fødselsdag gik alt bare galt i mellem os. Det gik så vidt at jeg flyttede hjem til min mormor og morfar i en måned sammen med min mor. Efter jeg er kommet hjem igen er det blevet lidt bedre men hver gang jeg ikke har gjort noget godt nok eller ikke lige har overskud til at hjælpe bliver han mega sur og skyder skylden på mig.
Og jeg har i forvejen ikke særlig meget overskud for jeg har epilepsi, anoreksi, autisme og følsom hørelse og så skal man også lige kunne holde til det med ens far på samme tid.
Der er mange der siger at min behandler mig som en voksen selvom jeg ikke er det.
Det er ret hårdt og rigtig svært det hele.
P.S. Tak at I vil hjælpe mig.
Relateret indhold
Bule på halsen
Hej. Jeg har brug for lidt rådgivning eller bare en at fortælle det til. I det sidste stykke tid, nok omkring 2 ugers tid, har jeg bemærket en bule på min højre side af min hals. Jeg har ikke halsbetændelse og føler det er en anden slags hævelse end man normalt får ved sygdom. Det er også som om...
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål
Dansk
hej CB.
er rigtig gald for jeres hjemmeside og syntes i har været rigtig gose til at give svar.
jeg skal skrive en litterær artikel i dansk.
min lære er på kursus og kommer først tilbage når vi har afleveret den. der er det at ingn inde i klassen forstår hvordan man laver...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Jeg kan meget godt forstå at det er svært for dig. Det er mange ting at junglere med.
Men når du siger at du bøvler med så mange forskellige diagnoser, må du tænke på, at det måske også er hårdt for din far, at tage vare på et barn med de udfordringer. Det betyder ikke at det er din skyld, for du kan ikke gøre for de diagnoser du har, men det kan være en forklaring på hvorfor han måske reagere uhensigsmæssigt. Du er måske også lige ramt teenage alderen, og det er bare en speciel alder for alle, også dem uden diagnoser. Og forældre til børn, uden diagnoser, har også svært ved at omstille sig det nogen gange.
Uden at jeg ved en disse om hvad der sker med din far, kunne det godt lyde som om han også slås med noget, og måske er stresset siden han langer så hurtigt ud efter dig. Jeg kan godt forstå det er svært for dig. Det er svært at leve med, og svært at finde overskud til, men det er måske også overskuddet han står og mangler, når tingene ikke lige falder på plads.
Jeg tror du skal væbne dig med tålmodighed. Din far er jo også bare et menneske, ligesom du er. Hvis I plejer at have et godt forhold, er det måske noget du kan prøve at tale med ham om. Høre hvad der egentlig foregår, siden han pludselig opfører sig anderledes overfor dig. Fortæl ham hvordan det påvirker dig. Måske er der også noget han ikke selv er klar over, og forhåbentlig er det noget han kan finde en løsning på, så det ikke går ud over dig.
Tilføj kommentar