Kære Sebastian

Tusind tak for dit spørgsmål. Cutting er ikke altid en helt nem ting at tale om, fordi man ligesom du, kan være bange for, at ens nærmeste finder ud af det. Mange er bange for, hvordan andre vil reagere, og hvad de vil tænke om det hele. Derfor synes jeg virkelig, at det er super stærkt gået, at du er kommet forbi, og at du har spurgt om hjælp og råd her hos os. 

Cutting er noget, som mange unge kender til, og jeg tror også, at der er mange unge, der ligesom dig prøver det. Nogle prøver det måske kun én gang, mens det for andre bliver en mere regelmæssig ting. Hvorfor man gør det, tror jeg også varierer ret meget, og nogle gange ved man ligesom dig måske heller ikke helt, hvorfor man faktisk gjorde eller gør det. Det vi ofte hører, og det som forskellige undersøgelse af cutting viser, det er, at det tit er noget, som man gør for at straffe sig selv, eller for at håndtere svære følelser, som man ikke ved, hvordan man ellers skal få kontrol over. Måske du kan genkende dig selv i noget af det?

Jeg forstår godt, at du har lyst til at gøre det igen, fordi du synes, at det føltes godt første gang, at du gjorde det, men du skriver også, at du er bange for, at du ender med ikke at kunne styre lysten til at cutte, og jeg forstår godt din bekymring. Cutting er noget, som man godt kan blive afhængig af. Når man cutter, så udløses der nemlig nogle stoffer i ens hjerne, som gør, at man føler sig mere afslappet, rolig og tilpas, og den følelse kan man blive afhængig af. Ofte fordi den ikke varer ved særlig længe, og derfor cutter man oftere og oftere, fordi man hellere vil have den her gode følelse i stedet for at være ked af det eller vred eller presset. På den måde så kan det blive noget, som man gør oftere og oftere, indtil det til sidst bliver svært at bremse sig selv fra at cutte. 

Cutting er ikke noget, som jeg tænker, at man skal skamme sig over, fordi der en grund til, at man er endt med at cutte, og ligesom alle andre der har det svært, så fortjener man hjælp til at få det bedre. For jeg tænker også, at selvom cutting hjælper i øjeblikket, så er det ikke noget, som gør tingene bedre på langt sigt, fordi man ikke ligesom får arbejdet med det, som egentlig går en på og gør livet svært. Derfor er mit bedste råd til dig at prøve at snakke med nogen om det, som du oplever. Det kan enten være, hvis du f.eks. kan genkende dig selv i det her med at forsøge at håndtere svære følelser, men det kan også være, hvis du ikke helt ved, hvorfor du gjorde det. Det kan være, at du har lyst til at tale med dine forældre, et andet familiemedlem, en træner, en lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved om det Det kan også være, at du ikke har mod på at snakke med nogen ansigt til ansigt, og hvis det er, så kunne det også være en mulighed at kigge forbi vores 1-1 chat, hvor en af vores rådgivere vil sidde klar til at få en god snak. Her er du helt anonym, og du kan fortælle så lidt eller så meget, som du føler dig tilpas med. Alternativt findes også Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, som ved rigtig meget om cutting, og som har hjulpet rigtig mange børn og unge. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder en måde at gribe din situation an på, som du er tryg ved. Jeg sender mange gode tanker din vej, og jeg ønsker dig alt det bedste. Husk, at du altid er velkommen her!

Mange knus

Amanda