Bliver gerne væk fra skole
Bliver gerne væk fra skole
Hej.
jeg er en 16 årig pige, som går i 10. Klasse.
Jeg har inden for den sidste måneds tid blevet slæpt gennem møder med kommune og skole, oven i det så står mine forældre midt i en skilsmisse og vi har lige nu intet fast sted og bo.
jeg har ufatteligt meget fravær i skolen dsv. i starten skyldes det alle de problemer hjemmefra, min mor fik dødstrusler og var på vej ud af et ægteskab. selvom jeg var til møder på både skole og kommune, så følte jeg mig ikke rigtig hørt.
dog har vi stadig intet fast sted og bo, men det kom mere ro på. men mit fravær bliver stadig ikke bedre, efter alle de nedture hjemmefra det sidste stykke tid, har det endt ud i alt for meget fravær. Skolen indberettede mig til kommunen og tog derefter en alene snak med mig.
min socialrådgiver kunne godt forstå mig npr jeg fortæller hende årsagerne til fraværet. Når jeg siger at skolen behandler os alle som var vi små børn, at de næsten tvinger os alle til eksamen og at deres undervisningsmetodee bare ikke er gode nok. Så forstår min socialrådgiver, hun giver mig 100% ret.
men samtalen med skolen var anderledes, jeg sidder der efter skole og snakker med rektor. Han prøver at tilbyde hjælp ifht. mit fravær, men jeg føler lidt at det ender ud i en form for tvang. Han hiver en kontrakt frem hvorpå der står at jeg ikke må blive væk fra skole, mere end 2 gange om måneden. Hvis det ender ud i mere fravær så bliver smidt ud. med de ord, så betragter jeg det på en eller anden måde som tvang, dsv.
jeg Har altid fået 7-10 og 12 i prøver og eksamener fra folkeskolen og også i 10. Klassens terminsprøver. jeg har lige siden jeg startet på 10. Klasse sagt at eksamnerne ikke ville være noget jeg havde planet om at tage, da de ser fine ud fra 9. Klasse. Men alligevel siger adskillige lære "jo selvfølgelig skal du da tage eksamenerne, ellers bliver din fremtid da ikke til noget" men Jeg ved jo så også at nu flere elever der består eksamen og med gode karrektere, nu flere penge får hver enkelte skole fra staten. Så på en eller anden måde er der også en form fra udnyttelse fra hvert enkelte skoles side.
Men siden jeg så har følt mig tvunget og udbyttet i skolemiljø'et har jeg ikke haft lysten til at dukke op, jeg har ike følt grund til det, da de alligevel ikke har ressourcer nok til at udfordre mig på højt nok niveau.
hvaf skal jeg dog gøre, mvh. en meget forvirret pige
Kære Melissa,
Tak for dit brev. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er presset. Det lyder som om, der sker rigtig mange ting i dit liv, som ikke handler så meget om skolen, men som påvirker dit fravær. Derfor er det rigtig godt, at du skriver for at få noget hjælp. Jeg håber, at mit svar kan give dig noget inspiration til, hvad du kan gøre.
Du skriver, at du føler, at skolen bruger tvang til at få dig til at møde op, og jeg kan godt forstå din reaktion og manglende motivation, når det er sådan, du oplever det. Når man står i en konfliktsituation, bliver der ligesom skabt to sider, og når den ene side har mere "magt", som din rektor, kan man let føle sig overhørt og uforstået, hvilket resulterer i, at man måske trækker sig eller gør modstand, f.eks. ved ikke at følge aftalen og komme i skole. Det er selvfølgelig ikke en holdbar situation. Det kan som oftest løses ved, at man taler sammen, så hvis du har mod på det, vil jeg foreslå, at du tager en snak med rektor. Det er ikke sikkert, at aftalen kan ændres, og han har måske også et andet syn på det, men så har du i hvert fald mulighed for at forklare ham din oplevelse af jeres møde, og at det har ledt til, at du føler dig tvunget og har endnu mindre lyst til at komme i skole.
Det lyder til, at du er dygtig i skolen og får gode karakterer, men at du har mistet motivationen for undervisningen, hvilket er super ærgerligt. Det er nok ikke muligt at ændre på dine lærere, men jeg tænker, at du godt kan forsøge at ændre undervisningen ved at komme med idéer/ønsker til forbedringer. Måske har du tænkt over, hvordan du godt kunne tænke dig at det skulle være? Hvis du ikke er den eneste som synes, at undervisningen er et problem, kan det være, at hele klassen skal tage en snak med jeres lærere. Hvis du oplever undervisningen som god og får noget ud af det, kan det måske give dig mere lyst til at komme til timerne. Selvom det er svært, tænker jeg, at det er en god idé, at du prøver at tænke på nogle gode ting ved at gå i skole og så fokusere på det. Jeg ved ikke, om du har en lærer, som du snakker godt med, men hvis du har, kan du prøve at tale med vedkommende. De fleste lærere har oplevet at elever sommetider mister motivationen, og så kan det være fint, hvis I i fællesskab kan finde ud af, hvad der skal til for at få den tilbage igen.
Jeg er glad for at høre, at du har en forstående socialrådgiver. Er der mon mulighed for, at hun kan tale med skolen sammen med dig? Når man har det svært, kan det hjælpe at tale med nogen. Måske har du en god ven eller veninde, som du kan dele dine tanker og følelser med, og som kan hjælpe dig med at finde motivationen til at komme i skole igen, og få talt om noget af alt det, som sker omkring dig lige nu med dine forældre. Du er også altid velkommen i Cyberhus' 1:1 chat, hvor du kan chatte med en rådgiver om, hvordan du har det, og hvad du kan gøre.
Jeg ønsker dig alt det bedste,
Jeanette