Min roomie
Min roomie
Hej med jer.
Hej jeg bor på værelse med 4 andre på min efterskole. En af dem har ikke så mange venner og er lidt speciel og anderledes. Hun er lidt en joke for mange på efterskolen og der er ike så mange der kan lide hende. Mine 3 andre roomies er ikke så søde mod hende, de afbryder hende og ruller øjne af hende og ignorrer hende. Jeg prøver at være sød mod hende, men ikke så'en "falsk bedsteven". Hun tror så at vi er virkelig gode venner. Hun følger efter mig og er virkelig påtrægene, både fysik og når vi snakker. Jeg hader hende ikke, men ville heller ikke være venner med hende, da jeg synes hun er irreterende og påtrængende. Hun er virkelig bestemmene. Når vi laver gruppearbejde vil hun lave det hele.
Det er også virkelig syndt for hende, da hun fortæller om at hun aldrig har haft en ven og at hendes hest er den eneste der er hendes ven. Hun er blevet mobbet ret meget. Hendes far fik en blodprop i hjenen, men burde være okay. Det var ret hårdt for hende. Der er ikke så mange der vil snakke med hende, hvilket for hende endnu mere til at klistre til mig.
Hvad skal jeg gøre? Vil ikke såre hende, men vil ikke være hendes ven.
PS. skal skifte værelse om 2 uger, men vi går i klasse sammen og vi skal gå på skole sammen resten af tiden, så det vil nok stadig fortsætte.
Kære Emilie,
Først og fremmest: hvor er det dejligt at se, at du har empati for din roomie, og at du har taget hende under din vinge. Når andre afviser hende er det vigtigt for hende at have en som dig, der viser hende, at hun er værd at bruge tid på.
Ud fra det du skriver om hende forestiller jeg mig, at hun ofte oplever at blive afvist af andre, og at hun ikke rigtig har nogen venner. Og det er formentlig derfor, at hun klæber sig til dig - fordi du har vist hende interesse, og vist, at du gerne vil snakke med hende. Når man som menneske sjældent oplever at blive set af andre, så kan det gøre, at hvis andre pludselig ser en, så klamrer man sig til dem af frygt for, at de kan finde på at afvise én. Problemet er bare, at det ofte har den effekt, at andre synes man er for meget, og derfor ikke har lyst til at være sammen med én. Lidt ligesom du oplever med din roomie lige nu - at hun bliver for meget, og du derfor ikke har lyst til at være sammen med hende.
Men samtidig kan jeg også læse ud fra din brev, at du på den ene side har medfølelse for din roomie, at du synes det er synd for hende, og at du ikke har lyst til at såre hende, og på den anden side synes hun er irriterende, og ikke har lyst til at "hænge" på hende resten af året. Det er lidt af et dilemma du står i, og jeg kan godt forstå, hvis du har svært ved at finde ud af hvad du skal gøre.
Jeg tænker, at det kan være en god idé at tage en snak med din roomie om, at du ikke har noget imod hende, men samtidig ikke ønsker at være tætte veninder med hende. Det er helt fair at melde ud og en ærlig sag. Selvom du skal skifte værelse, så hun ikke længere er din roomie, så skal I, som du også skriver, gå i skole sammen resten af skoleåret, så det kan hurtigt blive akavet, og hun kan blive et konstant irritationsmoment for dig, hvis du ikke taler med hende om det.
Samtidig synes jeg også, at du skylder din roomie at være ærlig. Måske tror hun, at I er ved at opbygge et rigtig godt venskab, der kan vare i mange år. Hvis hun tror det, vil det være mest fair, hvis du fortæller hende, at det ikke er sådan du har det. Det er ikke nogen nem eller rar samtale at have, men det er det bedste for alle parter - for dig selv, fordi du spiller med åbne kort, og for hende, fordi hun ved hvor hun har dig.
Held og lykke - jeg håber I får en rigtig god snak!
Mange hilsner,
Siv