Tykke kinder og dobbelthage

brevkassespørgsmål

Tykke kinder og dobbelthage

brevkassespørgsmål af
Fie
20 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hejsa. Jeg har igennem de sidste 2 år tabt mig ca. 20 kilo og er nu endelig kommet ned på en nogenlunde normal vægt og BMI. Jeg har altid haft tykke kinder, men de har ligesom passet til min krop indtil jeg tabte mig. Mine kinder er stadig meget tykke og jeg har stadig dobbelthage, selvom kroppen er blevet slank! Jeg ved godt, nogen bare har tykke kinder, men jeg synes virkelig mit tilfælde er ekstra slemt, desværre. Er der slet ikke noget at gøre??? 

Mvh. Fie

Svar: 

Hej med dig. 

Hvor er du sej - det er virkelig flot med 20 kg vægttab g det lyder som om, at det er sket på en fornuftigt og sund måde over 2 år -  super godt gået!

Alle kropsbygninger og ansigter er forskellige -  nogle har en fremtrædende næse, andre en mindre næse.  Nogle har en stor hage, nogle en lille hage og nogle har tendens til en fremtrædende kæbelinje og nogle en mindre fremtrædende kæbelinje. Det samme samme med kinder og dobbethage - det hele handler om, hvordan ens anatomi er. Har man en vigende kæbelinje eller er den mere fremskudt, så har det betydning for, hvordan ens fedt i ansigtet fordeler sig og ser ud. Vi har alle muskler og fedt i ansigtet og det skal vi have. Hvor "udvidet" huden har været, inden vægttabet, har også betydning. 

Det er svært for mig at vurdere, uden at kunne se dig, om der er noget man kan gøre og/eller der overhovedet skal gøres noget. Det lyder umiddelbart som om, at det er sådan din krop er bygget.  Jeg kan derfor ikke hjælpe dig yderligere med dit spørgsmål, men ellers tag forbi din egen læge til en snak. 

Venligste hilsener

 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program