Tis eller sprøjte orgasme?
Tis eller sprøjte orgasme?
Jeg er en 20 årig pige, der altid har haft svært ved ornani og orgasmer. Jeg besluttede mig så for idag, at nu skulle det prøves af igen, og med kæmpe succes. Jeg har haft en del sexpartnere efterhånden, men aldrig oplevet orgasme hverken alene eller under sex. Men idag, under min ornani, var jeg utrolig tæt på, altså tror faktisk det lykkes. Spørgsmålet er, at undervejs i min ornani, kom der meget væske ud flere gange. Først tænkte jeg det var tis, men jeg tissede lige inden jeg startede. Har læst lidt rundt på nettet, og der står sprøjte orgasmer alle vegne, men kan det virkelig være det jeg oplevede 4-5 gange? Hvor jeg endda stadig er i tvivl om jeg fik en fuld orgasme? Eller hvad kan den væske ellers være?
Jeg er også lidt nervøs for, at det også vil ske når jeg er sammen med min kæreste, da det var relativt meget væske der kom ud. Har I en god forklaring, for jeg er helt forvirret og uforstående.
Kære dig,
Først og fremmest, hvor er det fedt, at du har haft success med at onanere! Både sex og onani fylder meget for de fleste, og der kan være rigtig mange problemer eller sårbarheder forbundet med begge.
Det er (desværre) meget normalt, at kvinder ikke får orgasme ved sex - ikke fordi de ikke kan, men nok mere fordi der ikke bliver prøvet. Langt de fleste kvinder får orgasme, når de stimuleres på den ydre del af klitoris som sidder udenfor skeden ved samlingen af kønslæberne. Det betyder altså også, at penetrationssex (pikken i skeden) for de fleste kvinder ikke fører til orgasme, hvis ikke den ydre del af klitoris stimuleres samtidigt. Fordi klitoris også strækker sig indeni kroppen (hele vejen til endetarmen), kan man stimuleres på mange forskellige måder, og også opleve flere forskellige orgasmer, der kan føles meget forskelligt. Derfor kan det sagtens være orgasmer, du har fået, da du onanerede. Nogle kvinder sprøjter, når de stimuleres på en bestemt måde - for det meste lidt oppe i skeden - og jeg synes også, det lyder som om, det er det, du har oplevet. Man kan godt sprøjte uden at orgasmen nødvendigvis føles helt vildt voldsom - som sagt er der forskellige måder at opleve orgasme på - og man kan også godt sprøjte uden orgasme.
Nogle kvinder kan også få mange orgasmer lige efter hinanden, så du kan sagtens have fået flere. Væsken der kommer ud, er man stadig lidt i tvivl om, hvad er. Nogle studier viste, at det er væske fra kirtler i skeden sammen med lidt væske fra blæren. Man kan evt. lægge et håndklæde under, hvis man bliver generet af væsken, men der er altså intet ulækkert eller unormalt ved det. Tværtimod tror jeg, at de fleste synes det er både rart og frækt - både dem der får orgasmerne og kæresterne/partnerne. Så jeg tror bestemt heller ikke, du skal være nervøs for, hvordan din kæreste vil tænke om det, jeg er sikker på, han vil synes, det er spændende.
Jeg håber, du kan bruge mit svar! Du kan evt. læse lidt mere om orgasmer og sprøjteorgasmer her.
Sophie