Klassen

brevkassespørgsmål

Klassen

brevkassespørgsmål af
Merle
11 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej min skole læge tog min feber i numsen jeg syntes ikke det okay hos en skole læge er det et overgreb ?? Som skal meldes er utryg ved skolen nu 

Svar: 

Hej Merle,

Hvor er det godt du skriver. Umiddelbart tænker jeg, at grunden til at skolelægen har taget din temperatur i numsen er, at det er i numsen man får den mest præcise måling. Men du skriver, at du ikke syntes det var okay, og at det var en ubehagelig oplevelse for dig, og sådan skal det bestemt ikke være. Hvorvidt det er et overgreb er svært at svare på, men der er ingen tvivl om, at du har fået overskredet din grænse og har haft følelsen af at blive udsat for noget, som du ikke havde lyst til. Og det er ikke i orden.

Du skriver, at du er utryg ved skolen nu, og er i tvivl om, hvorvidt din oplevelse skal meldes. Sådan er der ingen, der skal have det. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at du taler med nogen om, hvad du har oplevet. Hvis jeg var dig ville jeg starte med at tale med mine forældre om det. Dels fordi det er rigtig godt at få sagt den slags ting højt, men også fordi de kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der skal gøres og hvorvidt det skal meldes til skolen. For det er tydeligt, at den her oplevelse har gjort indtryk på dig på en negativ måde, og det skal du ikke gå med alene.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program