Hovedpine og nakkesmerter

brevkassespørgsmål

Hovedpine og nakkesmerter

brevkassespørgsmål af
Alberte
21 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej brevkasse

jeg har i nogen dage nu haft nakkesmerter. Jeg var til fysioterapeut i mandags hvor han løsnede godt op for spændinger i nakken. Her et par dage efter har jeg bare hovedpine. Og jeg føler stadigvæk at jeg har lidt ondt i nakken især når jeg drejer hovedet til siderne. Så strammer det og gør ondt. Jeg vil bare høre om dette er normalt efter en nakkebehandling hos en fysioterapeut? Hovedpinen sidder lidt forskeligt, det er sådan en let til moderat hovedpine. Den er der ikke hele tiden, men den sidder tit omkring øjnene hvor jeg føler at det strammer omkring og jeg føler at jeg skal anstrenge mine øjne. Er det normalt? Jeg bruger briller og har også overvejet om det kunne være det der gav mig hovedpine omkring øjnene. 

har også lige et andet spørgsmål. Jeg har i virkelig mange uger haft en susen i begge ører. Jeg synes jeg hører den mindre nu hvor har fået løsnet op for nakken. Men den har været virkelig høj! Den høres også nogen gange som en pivelyd og det er i begge ører. Hvad kan det være?

Svar: 

Kære du

Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder da noget træls med sådan en gang hovedpine.  

Der findes sådan lidt firkantet to typer hovedpine. 

Spændingshovedpine som typisk kommer op ad dagen, den strammer og lindres typisk ved aktivitet og frisk luft. Den kan sidde som en stramt bånd rundt om hovedet, men kan også sagtens sidde anderledes. Ofte er det udløst af spændinger i nakke/skuldre/kæbe/øjne. Fx, hvis man skal anstrenge sig mere end vanligt for at se, kan det give spændinger i øjenmuskulaturen. Det kan også komme af dårlig holdning eller en kronisk stresstilstand så alle muskler er mere spændte. Det burde dog hjælpe med fys og burde ikke give mere hovedpine.

Migræne i den klassiske udgave, viser sig typisk ved en- eller dobbeltsidig hovedpine, fulgt af lys- og/eller lydfølsomhed, kvalme og opkast og kan vare fra timer til dage. Man er typisk ganske hæmmet og vil helst ligge i et mørkt rum, hvor det ikke dur med fx tv. Der kan forud for hovedpinen være syns- eller føleforstyrrelser kaldet aura. 

Og så er der alle varianterne indimellem :-)

Susen for ørerne kan sagtens komme af spændingerne i kroppen, særligt i forbindelse med stress. 

Mine bedste råd er derfor

- Få øjenene tjekket, måske det er tid til nye briller

- Jeg vil klart anbefale at du snakker med fyssen igen, han ved, hvad han mærkede i din nakke og du bør også ringe og fortælle, at du her kort efter behandling har fået hovedpine. Hvis fyssen ikke allerede har sat dig igang med nogle foebyggende øvelser vil jeg anbefale, at du spørger ham efter dette. Ellers kommer det jo bare igen og igen.

- Og til sidst. Kig lidt på tilværelsen. Er der noget der stresser dig og gør dig bekymret i din hverdag? Det gælder om, at ro på hverdagen og fjerne unødige belastninger, så der er tid og overskud. Det nakkesmerter, hovedpine og susen for ørerne kan sagtens være din krops, der fortæller dig, at noget ikke er som det skal være. 

- og til sidst, vågner du om natten med hovedpine eller kommer der ikke bedring skal du søge læge. 

Mange hilsner Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program