Forskellige størrelser?!

brevkassespørgsmål

Forskellige størrelser?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 3 måneder siden

hej Cyberhus. Jeg har 2 spørgsmål..

Jeg er en pige på 15 år, og jeg er ikke helt færdigudviklet endnu. Jeg har kun fået min mens en gang (og det er ved at være et halvt år siden plus minus) er det noget jeg skal være bekymret for?

som jeg sagde er jeg overhovedet ikke færdigudviklet endnu. MEN. Mit venstre bryst er nærmest ikke vokset, mens mit højre bryst er vokset, så man lige akkurat kan holde om den. Er det noget der kommer med tiden, nu hvor jeg overhovedet ikke er færdigudviklet? 

Svar: 

Hej med dig

Det er helt normalt at kan gå lang tid fra første til anden gang man får sin menstruation. For nogle kommer det regelmæssigt næsten fra starten mens der for andre kan gå langtid også et havlt år eller mere. Det kan tage et til to år før menstruationen bliver regelmæssig. Så jeg tænker ikke der er grund til bekymring. 

Det er også helt normalt, det ene bryst begynder at vokse før det andet og at de vokser i forskellig hastighed. Det er faktisk de færreste kvinder hvis bryster er helt samme størrelse, der kan være flere skåle-størrelses forskel og der kan være mindre forskelle både på størelse og udseende. 

Som du selv er inde på, så er din krop ikke færdig med at udvikle sig, og  den skal nok finde sin balance med tiden :) 

De bedste hilsner
Marianne 

 

Mariannes billede
Marianne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program