hvad kan jeg gøre?...

brevkassespørgsmål

hvad kan jeg gøre?...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej CH..

jeg Har arbejde lidt over 1,5 år som unge arbejder og i starten modtog Min mor mine penge indtil min konto blev lavt, også blev mine forældre skilt også mener jeg vist Min mor sku bruge penge til et indskud så hun sagde hun lånte 5.000kr også vil jeg begynde og få 1.000kr fra d. 1 Januar 2019. Men problemet i det hele er jeg ingen penge har modtaget i nu, og har haft fat i min mor og hun siger min far skal give mig dem men spørg jeg ham så ved han ikke hvem af dem det er der skal gøre det.. og lige pt kunne det godt være rart med de 5.000... hvad har jeg ret til og gøre i denne situation Og hvad kan jeg gøre?

glæder mig til Og høre fra jer:)

Svar: 

Hej med dig.

Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder som en rigtig øv-situation du er havnet i. Det er for det meste ikke særlig rart, når der kommer penge imellem familiemedlemmer eller venner. Hvis man står i en situation hvor man skal låne penge til sine forældre eller andre man kender, er det altid en god ide, at lave en skriftelig kontrakt, hvor begge parter underskriver, så man er helt sikker på, hvad man har aftalt. På den måde sikrer man sig, at begge parter overholder det, som man har skrevet under på. 

Det lyder som om, at du har lånt din mor de 5000 kr. for at hjælpe hende, så hun kunne betale sit indskud. Det er virkelig sødt af dig, at du gjorde det, og det har sikkert været en stor hjælp for din mor. Men selvfølgelig skal du også have dine penge igen, når det er nogle penge du selv har tjent. Du skriver, at du har haft fat i din mor, men at hun har sagt, at det er din far der skal give dig pengene. Det gør selvfølgelig også hele situationen mere indviklet, fordi dine forældre er blevet skilt i mellemtiden. Jeg vil råde dig til, at sige til din mor, at nu har du ventet siden d. 1. januar på at få dine penge tilbage. Du kan prøve at fortælle hende, at du synes det vil være rart, at få pengene tilbage nu, for så kan I få det ud af verden. Hvis dine forældre snakker fint sammen, kan du også prøve at snakke med in far om det endnu en gang, og så kan han måske sige til din mor, at hun skal betale pengene tilbage til dig. Det kan være, at det er nemmere at din far siger det til hende, frem for at du selv skal sige det til hende.

Jeg håber, at det løser sig og at du får pengene tilbage snart :)

De bedste hilsner fra

Gro.

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program