Ked af det

brevkassespørgsmål

Ked af det

brevkassespørgsmål af
Jasmin
21 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

JEG ER VIRKELIG KED AF DET !!!!! Hvad kan jeg gøre? LAD VÆR med og komme med et pædagoisk svar, for jeg er ked af det, og savner bare omsorg og trøst ! 

Svar: 

Kære Jasmin

Jeg er ked af at høre, at du har det så svært. Jeg kan godt forstå, at du bare har brug for omsorg og trøst. Er der nogen du kan snakke med om, hvordan du har det? Det kan være en veninde, dine forældre eller en anden omkring dig, som du har et godt forhold til. Når man er meget ked af det, er det vigtigt ikke at gå med det helt alene, det gør det ofte værre. Du har brug for at få noget omsorg og hjælp fra nogen, så du kan få det bedre. Nu ved jeg ikke, om det er noget særligt, du er ked af det over, men nogle gange kan man blive ked af det uden at vide helt hvorfor, og det kan være meget ubehageligt, da det kan være svært at vide, hvad man kan gøre ved det. Skulle du komme i en sådan situation igen, hvor du bare har brug for at nogen lytter, er Livslinen et rigtig godt sted at ringe/skrive til, og de er altid klar til at snakke om det, der er svært. Du må også gerne komme forbi Cyberhus chatten

Måske kan det hjælpe dig at skrive dine tanker og følelser ned, det kan ofte give lidt ro og trøst. Jeg håber, at du finder nogen at tale med, så du ikke skal være så ked af det.

Krammer herfra

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program