Jeg har ikke fået min menstrution
Jeg har ikke fået min menstrution
Hej
jeg er en pige på 14 1/5 år og jeg har stadig ikke fået min menstrution. Jeg onanere tit, og det er rigtig dejligt. Tror i der er noget galt ?
Hej Anonym
Jeg vil starte med at sige at onani, med sikkerhed ikke har noget med din menstruation at gøre. Onani, er helt naturligt og rigtig dejligt, så hvis du synes det er dejligt, kan du roligt fortsætte med det.
Når du undrer dig over at du endnu ikke har fået din menstruation, er det måske fordi mange af dine veninder har fået deres? Menstruationen kommer normalt når man er mellem 10 og 16 år, så du oplever sikkert at rigtig mange klassekammerater og veninder omkring dig har fået deres. Men det behøver ikke betyde at der er noget galt med dig. Du er bare en af dem der får den lidt senere. Det er ikke fordi du gør noget forkert. Udviklingen sker når den sker, og jeg er sikker på at du nok skal få din menstruation indenfor det næste års tid.
Hvis du fylder 16, og endnu ikke har fået menstruationen, synes jeg du skal overveje at snakke med din læge, for en sikkerhedsskyld, men indtil videre er det altså ikke unaturligt at du endnu ikke har fået din menstruation.
Gode hilsner
Maya