Er det ulovligt at have sex med en på 16 når man er 13?

brevkassespørgsmål

Er det ulovligt at have sex med en på 16 når man er 13?

brevkassespørgsmål af
Sara
13 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej. Jeg kommer ikke lige til at sætte punktummer så håber det er ok!

Ja jeg er en pige på 13 år og har et Crush på en dreng vi flirter lidt men mit problem er at han er 16? og jeg er kun 13 men hvis vi nu begyndte rigtig at få noget!? Måtte vi så godt have samlege også selv om at jeg ikke er 15? Nogen af mine venner siger at det er ulovligt? 

Ville gør mig rigtig glad hvis nogen ville Svare!❤️ kh Mig

 

 

Svar: 

Hej Sara,

Hvor dejligt for dig, at du er begyndt at flirte med dit crush. Og det er rigtig fint at se, at du gør dig nogen overvejelser omkring aldersforskellen på jer.

Som udgangspunkt har dine venner ret i, at det er ulovligt for en person over 15 år at have sex med en person under 15 år. Loven er dog ikke lavet for at forbyde, at kærestepar, hvor den ene er 14 og den anden er 16, har sex med hinanden. Loven er derimod lavet for at beskytte børn mod at blive udnyttet seksuelt af voksne.

Det afgørende er, om man har en ligeværdig relation, og om begge parter er klar til og har lyst til sex. Det er derfor rigtig vigtigt, at du mærker efter i dig selv, om du er klar til at have sex, inden du kaster dig ud i det. For langt de flestes vedkommende, begynder de at interessere sig for sex og tænke på sex længe inden de er klar til at have sex. Mange begynder at onanere og at eksperimentere med sig selv flere år inden de er klar til at have sex med et andet menneske. Derfor er det også vigtigt, at du ikke lader dig presse af din flirt (eller af andre) til at have sex, og kun gør det, hvis du er 100% sikker på, at du er klar. Husk også, at du til enhver tid kan sige fra og sige stop - også under selve akten - hvis du kan mærke, at det, der foregår er noget du egentlig ikke har lyst til, selvom du troede du havde.

Flirten i sig selv, og tankerne om hvad der kan ske, kan være mindst ligeså spændende og pirrende som det, der rent faktisk sker, og derfor kan I med fordel dyrke flirten et stykke tid endnu, inden I eventuelt tager den et skridt videre.

Jeg håber du kan bruge svaret, og ønsker dig alt det bedste!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program