Hej Cyberhus. 

Jeg er en pige på 19 år og jeg har aldrig kysset nogen. Det er ikke fordi jeg er religiøs, eller at jeg havde en traumatiserende oplevelse, da jeg var barn. Det er bare aldrig sket. Når jeg sidder til fest lørdag aften, og vi spiller Never Have I Ever, er jeg altid den eneste i rummet, som ikke har kysset nogle, eller haft en kæreste, eller haft sex. Jeg er ikke helt klar over, om det går mig på i de situationer. Det er selvfølgelig lidt træls, at jeg ikke føler mig som en del af fællesskabet, når mine venner bruger timer på at snakke om sex, og jeg ikke kan være med i samtalen. Men på den anden side, så føler jeg ikke, at jeg bliver gruppepresset til at kysse nogen, fordi jeg altid har været god til at stå ved mine egne værdier. Men hvorfor har jeg aldrig kysset nogen? Da alle andre som 14-15 årige begyndte at få kærester og kysse dem, mente jeg bare at jeg havde læst alt for mange gamle kærlighedsromaner, og at jeg derfor ventede på den rigtige. Men nu som jeg er blevet lidt ældre, er jeg begyndt at tænke på, hvorfor det er, at jeg ikke har kysset nogen. I modsætning til mine venner virker det umuligt for mig at kysse en tilfældig person til en fest. Og der har været personer som jeg har kendt lidt bedre, som har givet mig tilbuddet, men jeg har altid sagt nej. Jeg har tænkt meget over det, og jeg tror, at en af grundene er, at jeg ikke bryder mig om at være følsom når andre kan se det. Og så føler jeg også, at det er rart, at jeg har en del af mit liv som jeg har helt kontrol over. Det er kun mig, der kan beslutter hvem jeg skal kysse og hvornår. Og så har jeg nok også en romantiske idé om at mit første kys skal være perfekt og noget helt specielt, men hvad er det overhovedet? Kan man nogensinde opnå det?

Når jeg har snakket om mit problem med mine tætte venner, foreslår de to muligheder: Jeg kan enten få det overstået, eller jeg kan vente på at der kommer en person som jeg virkelig har lyst til at kysse.

Måske skulle jeg bare ’tage mig sammen’ og så bare få kysset en eller anden. Det er jo ikke så stor en ’deal’ for alle andre danske unge, som det er for mig. Men jeg ved nemlig ikke 100% hvorfor det er sådan en stor deal for mig. Min bedste veninde, som jeg stoler utroligt meget på, har foreslået at hun gerne vil være mit første kys, så jeg kan gøre det med en person jeg stoler på, i en situation som jeg har kontrol over. Jeg har overvejet at sige ja til hendes forslag, men på samme tid føler jeg også, at når det så først er gjort, har jeg mistet en del af mig selv, som jeg har holdt fast i så længe, og som jeg nu aldrig kan få tilbage igen.

Den anden mulighed er, at jeg venter til at jeg møder de rette. Men hvem er det? Og vil jeg nogensinde gøre det? Måske vil jeg gå igennem hele livet og vente på den rigtige, uden at han eller hun kommer, og jeg vil derfor gå glip af mange andre gode oplevelser. Der har været folk, som har været interesseret i at gå ud med mig, og jeg med dem, men på grund af dette dilemma, jeg har aldrig sagt ja, af frygt for, at de ville kysse mig uden min samtykke, og derved tage den kontrol fra mig, eller at de efterhånden vil blive trætte af mig, fordi jeg ikke kan få mig taget sammen til at kysse dem. Og hypotetisk, så har jeg lyst til at kysse nogen. Jeg kan godt forestille mig at jeg kysser nogen, uden at jeg bliver ukomfortabel, men faktisk at gøre det, er svært for mig.  Måske vil jeg hele livet gå rundt og føle mig forkert, fordi jeg har det svært med at kysse folk.

Men jeg føler heller ikke at løsningen på mit spørgsmål er så let, som at jeg bare skal vælge en af de to muligheder. Jeg har, som sagt, et dybt problem med det, og det var også derfor jeg valgte at kontakte jer, professionelle voksne, fordi jeg tror, der ligger mere bag mit problem end det min teenagevenner ser. Jeg har derfor selv kommet med nogle bud på, hvad det kunne være, men jeg føler ikke helt at det forklarer, hvorfor jeg tænker som jeg gør.

Så skal jeg ’få det overstået’ eller skal jeg vente på den rette? Eller er det et helt andet spørgsmål jeg skal have svar på? Så jeg har altså utroligt svært ved at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg håber, at I kan komme med nogle refleksioner, over nogle tanker som jeg kan gøre mig, for at blive mere afklaret, og finde ud af, hvorfor jeg tænker som jeg gør.

På forhånd tak. 

Hilsen Kat.