Aldrig kysset.

brevkassespørgsmål

Aldrig kysset.

Hej Cyberhus.

Jeg er en pige på 19 år og jeg har aldrig kysset nogen. Det er ikke fordi jeg er religiøs, eller at jeg havde en traumatiserende oplevelse, da jeg var barn. Det er bare aldrig sket. Når jeg sidder til fest lørdag aften, og vi spiller Never Have I Ever, er jeg altid den eneste i rummet, som ikke har kysset nogle, eller haft en kæreste, eller haft sex. Jeg er ikke helt klar over, om det går mig på i de situationer. Det er selvfølgelig lidt træls, at jeg ikke føler mig som en del af fællesskabet, når mine venner bruger timer på at snakke om sex, og jeg ikke kan være med i samtalen. Men på den anden side, så føler jeg ikke, at jeg bliver gruppepresset til at kysse nogen, fordi jeg altid har været god til at stå ved mine egne værdier. Men hvorfor har jeg aldrig kysset nogen? Da alle andre som 14-15 årige begyndte at få kærester og kysse dem, mente jeg bare at jeg havde læst alt for mange gamle kærlighedsromaner, og at jeg derfor ventede på den rigtige. Men nu som jeg er blevet lidt ældre, er jeg begyndt at tænke på, hvorfor det er, at jeg ikke har kysset nogen. I modsætning til mine venner virker det umuligt for mig at kysse en tilfældig person til en fest. Og der har været personer som jeg har kendt lidt bedre, som har givet mig tilbuddet, men jeg har altid sagt nej. Jeg har tænkt meget over det, og jeg tror, at en af grundene er, at jeg ikke bryder mig om at være følsom når andre kan se det. Og så føler jeg også, at det er rart, at jeg har en del af mit liv som jeg har helt kontrol over. Det er kun mig, der kan beslutter hvem jeg skal kysse og hvornår. Og så har jeg nok også en romantiske idé om at mit første kys skal være perfekt og noget helt specielt, men hvad er det overhovedet? Kan man nogensinde opnå det?

Når jeg har snakket om mit problem med mine tætte venner, foreslår de to muligheder: Jeg kan enten få det overstået, eller jeg kan vente på at der kommer en person som jeg virkelig har lyst til at kysse.

Måske skulle jeg bare ’tage mig sammen’ og så bare få kysset en eller anden. Det er jo ikke så stor en ’deal’ for alle andre danske unge, som det er for mig. Men jeg ved nemlig ikke 100% hvorfor det er sådan en stor deal for mig. Min bedste veninde, som jeg stoler utroligt meget på, har foreslået at hun gerne vil være mit første kys, så jeg kan gøre det med en person jeg stoler på, i en situation som jeg har kontrol over. Jeg har overvejet at sige ja til hendes forslag, men på samme tid føler jeg også, at når det så først er gjort, har jeg mistet en del af mig selv, som jeg har holdt fast i så længe, og som jeg nu aldrig kan få tilbage igen.

Den anden mulighed er, at jeg venter til at jeg møder de rette. Men hvem er det? Og vil jeg nogensinde gøre det? Måske vil jeg gå igennem hele livet og vente på den rigtige, uden at han eller hun kommer, og jeg vil derfor gå glip af mange andre gode oplevelser. Der har været folk, som har været interesseret i at gå ud med mig, og jeg med dem, men på grund af dette dilemma, jeg har aldrig sagt ja, af frygt for, at de ville kysse mig uden min samtykke, og derved tage den kontrol fra mig, eller at de efterhånden vil blive trætte af mig, fordi jeg ikke kan få mig taget sammen til at kysse dem. Og hypotetisk, så har jeg lyst til at kysse nogen. Jeg kan godt forestille mig at jeg kysser nogen, uden at jeg bliver ukomfortabel, men faktisk at gøre det, er svært for mig. Måske vil jeg hele livet gå rundt og føle mig forkert, fordi jeg har det svært med at kysse folk.

Men jeg føler heller ikke at løsningen på mit spørgsmål er så let, som at jeg bare skal vælge en af de to muligheder. Jeg har, som sagt, et dybt problem med det, og det var også derfor jeg valgte at kontakte jer, professionelle voksne, fordi jeg tror, der ligger mere bag mit problem end det min teenagevenner ser. Jeg har derfor selv kommet med nogle bud på, hvad det kunne være, men jeg føler ikke helt at det forklarer, hvorfor jeg tænker som jeg gør.

Så skal jeg ’få det overstået’ eller skal jeg vente på den rette? Eller er det et helt andet spørgsmål jeg skal have svar på? Så jeg har altså utroligt svært ved at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg håber, at I kan komme med nogle refleksioner, over nogle tanker som jeg kan gøre mig, for at blive mere afklaret, og finde ud af, hvorfor jeg tænker som jeg gør.

På forhånd tak.

Hilsen Kat.

Svar:

Kære Kat,

Uanset hvor og hvornår man får sit første kys, og hvor gammel man er når det sker, så er det noget helt særligt. Og jo ældre man bliver, des mere kan man få det bygget op til, at det skal være noget helt unikt og perfekt. Desværre sker der ofte det, at når man har fået bygget denne her helt fantastiske forestilling op inde i sit hoved, så kan det næsten kun blive en skuffende oplevelse, når man når til den. For virkeligheden lever sjældent op til fantasien.

Hvilken løsning skal du vælge?

Det tror jeg også godt du ved, for jeg tror det er derfor, at der ikke er nogen af de to løsninger du selv foreslår, som føles rigtige. Den ene løsning, hvor du bare får det overstået, kan føles utrolig flad og tam, og ikke mindst ligegyldig. Især når du allerede har ventet så længe. Og hvis det bare handler om at få det overstået, hvorfor så overhovedet gør det? Så kan det jo være lige meget.

Den anden løsning, hvor du venter på den helt rigtige person, og det helt rigtige øjeblik, er på en måde ikke rigtig en løsning, for det er jo det, du allerede gør. Så det tilfører ikke rigtig noget nyt til din situation.

Kontrol

Du skriver, at du godt kan lide, at det her er et område af dit liv, hvor du har kontrollen 100%. Det tænker jeg, er en ret væsentlig faktor at tage med i ligningen. For hvis du en dag skal kysse et andet menneske, så vil det kræve, at du giver dig hen og slipper kontrollen. I hvert fald hvis det skal være et godt og oprigtigt kys. Og spørgsmålet er, om du overhovedet kan det? For måske er det i virkeligheden behovet for og ønsket om kontrol, der afholder dig fra at kysse nogen.

Skal man kysse et andet menneske vil man også skulle give afkald på kontrollen. Eller i hvert fald noget af den. Og det vil samtidig kræve, at man tør være sårbar over for et andet menneske. Du skriver, at du har svært ved at være sårbar over for andre, og jeg tænker, at det kombineret med dit behov for kontrol, formentlig er forklaringen på, hvorfor du endnu ikke har kysset nogen - simpelthen fordi det vil kræve, at du tør kaste dig ud på dybt vand, hvor du ikke ved om du kan bunde, og hvor du ikke har nogen garanti for, at det andet menneske ikke sårer dig eller vender dig ryggen bagefter.

En tredje løsning

Derfor tænker jeg, at det nok er en helt tredje løsning, der vil kunne fungere for dig. En tredje løsning som består i, at du skal øve dig i at give slip på kontrollen, og øve dig i at turde give dig hen til et andet menneske. For som du selv er inde på, så er der absolut ikke noget galt med at være 19 år og ikke have kysset nogen endnu. Men samtidig fornemmer jeg også, at du godt kunne tænke dig at få dit første kys. Og for at du kan få det, vil det kræve, at du tør give slip og tør give dig hen.

Når man, som dig, har et stort behov for kontrol og styring er det en enorm overvindelse at skulle give sig hen til andre, og det tager tid at lære. Men heldigvis kan det læres. Men det vil kræve, at man tør kaste sig ud i det, og tør at springe ud, der hvor man ikke kan bunde. For det er den eneste måde du kan lære dig selv, at livet ikke braser sammen om ørerne på dig, selvom du giver slip. Selvfølgelig er der en risiko for at blive såret, men den risiko er en del af livet - uanset hvor man kigger hen. Og for at leve livet til fulde bliver man nødt til at tage det hele med - både alle de gode og positive ting, hvor man har kontrollen og livet smiler til en, men også alle de negative ting, hvor livet stinker, og man ikke har kontrollen.

Jeg håber du kan bruge svaret, og at det har sat nogle tanker i gang.

Mange hilsner,

Siv