Få styr på dine privatlivsindstillinger på SnapChat

blogindlæg

Få styr på dine privatlivsindstillinger på SnapChat

Skrevet af
Netliv
Oprettet 4 år 9 måneder siden

På alle sociale medier har man mulighed for at styre ens privatliv, i hvert fald til en vis grad. Men desværre er der mange, der glemmer, at det er en mulighed de har, når de har installeret en app og oprettet en profil. Det er rigtig ærgerligt og ofte også uheldigt, fordi man kan undgå ret mange ubehagelige situationer, hvis man har styr på, hvem der kan kontakte en, se ens billeder og al anden information, man giver om sig selv. Og da jeres klare favorit medie, i følge vores afstemning på Cyberhus, er SnapChat, så tænkte vi, at det var passende med en kort gennemgang af de indstillinger på Snapchat, der er gode at kende til.

 

De fire vigtige indstillinger

SnapChat har overordnet fire privatlivsindstillinger, man skal være opmærksom på, nemlig: Hvem der kan tilføje en, se ens ’historie’ , hvem der kan se ens placering, og hvem der kan se en i Tilføj nu. Du finder indstillingerne ved at åbne Snapchat, og herefter klikke på dit billede (eller Snapchat spøgelset, hvis du ikke har et billede). Klik herefter på den lille møtrik  i højre side. Så kommer du ind til Indstillinger. Herefter scroller du ned indtil du når "Hvem kan". Herefter kan du vælge, om det er dine venner eller alle, der kan kontakte dig. Vi anbefaler, at det kun er dine venner, der kan kontakte dig. På den måde risikerer du ikke, at fremmed personer sender dig alle mulige billeder eller beskeder. Vi anbefaler også, at det kun er dine venner eller måske udvalgte venner, som kan se din historie, ligesom vi også anbefaler, at det kun er dig selv, der kan se din placering på Snap kortet, så andre ikke kan holde øje med, hvor du befinder dig. Om du vil være synlig i hurtig tilføjelse er der som sådan ikke noget farligt i. Det kan være nemmere for dine venner at finde dig uden at skulle spørge om dit brugernavn, men på den anden side kan du være synlig for alle mulige fremmed. Så der er både fordele og ulemper. 

Trin 1

  Trin 2

Har du brug for at blokere eller slette en ven?

Når du blokerer nogen på Snapchat, kan du ikke længere modtage billeder, videoer eller chats fra dem, og de vil ikke kunne se dine Historier. De vil stadig kunne sende dig snaps, men de vil aldrig blive leveret til dig, men det får de ikke af vide, for snappen vil stå som leveret. Hvis du sletter nogen, så kan du af gode grunde ikke kontakte dem længere, men de vil stadig kunne sende Snaps til dig, så hvis du vil undgå det, skal du blokere dem først. Hvis du blokerer eller sletter en ven, så får de ikke besked om det.

Hvis du får brug for at blokere eller slette en ven, skal du finde din ven på Snapchat. Det gør du nemmest ved at finde din venneliste, som ligger nederst, når du klikker på dit Snapchat billede. Herefter finder du den ven, du vil blokere eller slette, klikker på vedkommendes navn og derefter på de tre lodrette prikker i højre hjørne. Så kommer du ind på det her: 

Herfra kan du så blokere vennen eller slette vennen helt. 

Hvis du fortryder din blokering af personen, kan du altid fjerne den igen. Det gør du ved at gå under Indstillinger og scrolle helt ned i bunden og klikke på det, der hedder Blokeret. Så kommer du ind til en oversigt over dem, du har blokeret, og herfra kan du fjerne blokeringen igen. 

Rapporter en bruger 

Du har altid mulighed for at rapportere en bruger til Snapchat, dvs. anmelde en bruger, fx hvis de sender dig upassende eller ubehagelige snaps. Det gør du samme sted, som hvis du ville blokere eller fjerne vennen. Her vælger du bare i stedet Rapporter. Hvis du gør det, kommer du ind på den her side, hvor du skal vælge, hvorfor du vælger at rapportere vedkommende:

Når du har valgt, hvorfor du rapporterer vedkommende, så vil Snapchat tage stilling til sagen og beslutte, om vedkommende skal fjernes fra SnapChat. Hvis du er i tvivl om du skal rapportere, så er det altid en god idé at inddrage en voksen. Man skal aldrig rapportere nogen i sjov, for vedkommende kan risikere at miste sin Snapchat konto, hvilket ikke er særlig fedt, når man ikke har gjort noget. 

Vi håber, at du er blevet klogere på Snapchats indstillinger, og du lige får tjekket dine egne indstillinger. Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at skrive dem i kommentarsporet her eller i vores brevkasse, Livet På Nettet

Masser af cyberkram fra Netlivsbloggen

Kommentarer

meen der findes jo en mulighed hvor man kan se om de har slettet eller blokeret en?

22

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program