Bedste veninder men

brevkassespørgsmål

Bedste veninder men

brevkassespørgsmål af
Night
14 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hey Night igen. 

Så jeg har en bedste veninde og nu her hvor det er  varmt går hun i den her top hvor man kan se hende kavalergang og sådan og i dag da vi var sammen og vi lå vedsiden af hinanden (jeg havde min arm om hende og hun havde hovedet på min arm) og vi så noget på hendes telefon blev jeg ved med at skæve ned til hendes bryster for jeg syntes det var et godt syn men jeg ved det er så forkert jeg syntes hun har så lækker en krop. Det skal lige siges vi begge er panseksuelle. Men jeg ved også hun har en flirt for tiden og det vil toralt ødelægge venskabet mellem os 3 (der er en veninde mere i vores lille gruppe) hvis jeg begynder på noget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hjælp!

Svar: 

Hej igen Night.

Jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre i den her situation. Jeg tænker, at det er vigtigt at få sagt, at det er helt naturligt, okay og normalt, at man nogle gange kigger på andre, fordi man synes, at de er lækre eller flotte. Det er der intet galt i, så længe at man sikrer sig, at det ikke bliver på en måde, som gør andre f.eks. din veninde utilpas. Jeg tænker altså ikke, at det er noget galt i, at man tænker, at en anden person er flot eller lækker, eller at man måske lige skæver engang imellem, så længe man ikke sidder og stirrer, så den anden føler sig helt overbegloet som abe i et bur. 

Samtidig betyder det, at man synes, at nogen er lækker, ikke at man er vild med dem, eller at man behøver at handle på den tanke. Nogle gange er man bare tiltrukket af andre, og det er noget, man så konstaterer, og så gør man ikke mere ved det, hvis man ikke ønsker det. Det sker for alle, og jeg tror faktisk også, at det for de fleste sker ret ofte. Specielt her om sommeren, fordi folk ligesom din veninde måske går lidt mere i tøj, som viser deres krop, hvilket gør, at man måske bare lægger mere mærke til andres udseende. 

Jeg tænker altså, at hvis du ikke har lyst til, at der skal ske noget med din veninde, så er det helt okay, og så skal du bare følge den mavefornemmelse. Du skal i hvert fald ikke føle dig forkert, fordi at du synes, at hun er lækker eller føle, at det betyder, at du skal handle på det, for det behøver du absolut ikke, hvis du ikke har lyst. 

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. 

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program