piger..

brevkassespørgsmål

piger..

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej.

Det lidt mærkeligt fortiden... er begyndt at snakke med 4 forskellige piger. Kan ikke finde ud af om jeg kan lide dem. har ikke lyst til at være en player! hvad skal jeg gøre.. de er super søde dem alle, men har også lagt i ske med en af dem i en hel nat..  det var også super hyggeligt. Vi havde ikke sex og vi kyssede ikke. HVAD SKAL JEG GØRE!?

Svar: 

Hej med dig,

Mega cool spørgsmål - du er helt sikkert ikke den eneste, der har prøvet at stå i en situation som denne, så det er virkelig godt du spørger!

Først og fremmest vil jeg sige, at det er mega sejt af dig, at du er bevidst om hvad du laver, og at du ikke vil risikere at være en player og komme til at såre de piger du snakker med. Når man begynder at blive opmærksom på sin seksualitet, og, som dig, får øjnene op for pigerne, kan ens samtaler og snakke blive mere flirtende, i stedet for "kun" at være snakke. Jeg fornemmer lidt, at det er det, der er sket for dig med de fire piger, selvom du endnu ikke helt ved, om du egentlig kan lide dem.

Ud fra det du skriver lyder det ikke til, at du er "exclusive" med nogen af dem - det lyder snarere til, at du flirter med dem alle når I snakker sammen, og at du kun har været fysisk (ligget i ske) med en af dem. Derfor kan man også umiddelbart få tanken, at du indtil videre ikke behøver at være bekymret for, om du er en player. Men jeg er helt enig med dig i, at det måske ikke er helt så simpelt endda.

Det er nemlig nogle rigtig gode overvejelser du gør dig. Og det er tydeligt ud fra dine overvejelser, at du ikke har lyst til at såre nogen. For hvem ved hvad flirt fører til? I nogle tilfælde fører det ikke til noget, og i andre tilfælde gør det. Men uanset hvad kan det været meget sårende at finde ud af, at den man har flirtet med også har flirtet med andre. Så hvad skal du gøre?

Jeg tror det bedste du kan gøre, er at mærke efter i dig selv og tænke "hvis nu det var mig, der snakkede med en pige, og jeg så fandt ud af, at hun også snakkede med tre andre fyre - hvordan ville jeg så have det?" Hvis du ville have det fint med det, tænker jeg ikke, at du har noget at være bekymret for. Men hvis du ville synes det var nederen, så skal du heller ikke gøre det mod andre.

Hvis du ville synes det var nederen, så opstår dilemmaet: for hvem af de fire piger skal du så vælge? Den eneste måde du kan træffe det valg på, er ved at mærke efter i dig selv, og finde ud af hvem af de fire du bedst kan lide og hvem du har mest lyst til at bruge din energi på. Og den beslutning er du allerede godt på vej til at træffe, ved at skrive dette brev.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program