Hej Albete.

Jeg kan da godt forstå, din hjerne kører på højtryk. Det lyder både hårdt og dejligt på samme tid. Hårdt, at han har kysset med andre piger, og at du ikke oplever, han tager initiativ til at finde en dag. Dejligt, at du er forelsket, at han får dig til at føle en masse fantastiske ting, og at I kan snakke om alting. Han er da heldig at have dig at snakke med. Det er jeg sikker på han sætter pris på, især hvis han ikke kan det med så mange andre.

Før jeg svarer på dit spørgsmål, vil jeg gerne slå fast, at du bestemt ikke er dum - hverken for at tilgive ham eller for stadig at være forgabt i ham. Det er der ikke noget dumt i. Så længe du får snakket med ham og får det gjort klart over for ham, hvor dine grænser er.

Det leder mig til, hvad jeg tænker, du kan gøre, og jeg håber mit svar kan hjælpe dig.

Jeg forstår godt, du ikke forstår, hvorfor han har brug for at kysse andre piger, og jeg forstår også godt, at du føler dig såret og sur.

Du skriver, at han har fortrudt, og at han elsker dig, så umiddelbart virker det som om, han gerne vil dig. Du skriver også, at du også er forelsket i ham, og det lyder som om, I har det dejligt sammen. Min tanke er derfor, at der ikke er noget i vejen for, at du giver jeres forhold et forsøg, hvis du kan mærke, det er det, du helst vil. - I stedet for at føle dig dum over at have tilgivet ham, selvom jeg godt kan forstå, du kan tænke sådan. Det betyder ikke, at du ikke skal sætte krav, eller at du skal finde dig i hvad som helst.

Jeg ved ikke, om du allerede har haft en snak med ham? Jeg tænker i hvert fald, at det er rigtig vigtigt, at du som sagt får det gjort tydeligt overfor ham, hvor dine grænser er. At du frem over ikke bare forventer at være første prioritet men eneste prioritet, hvad angår piger. Måske I begge har brug for at gøre det tydeligt med ord, hvilken relation I har til hinanden? Dvs. om I kalder hinanden kærester, og hvis ikke, hvad I så forventer af hinanden, og hvad rammerne for jeres forhold er. Jeg tænker, det er en god ide, at du overvejer og får udtrykt overfor ham, hvad der er vigtigt og nødvendigt for dig, for at jeres forhold kan fungere og for at du har det godt? Og spørge ham om det samme. Måske du kan fortælle ham, hvordan det fik dig til at føle, da han var sammen med de andre piger? Så er han ikke i tvivl om, hvilke konsekvenser det har for dig. Selvom du måske tænker, at det burde han vide, kan det være godt at få det sagt. En sådan snak, kan måske også gøre det endnu mere tydeligt for ham, at han betyder meget for dig, ellers ville du ikke gøre den indsats, du udviser ved at have snakken. For at forstå ham bedre, tænker jeg også, du kan spørge ham om, hvad der fik ham til at gøre det - hvis det giver mening for dig. På samme tid får du så konfronteret ham mere direkte. Du viser ham også, at han skal stå ordentligt til ansvar, og ikke bare kan undgå at stå ved det, han har gjort. 

Nogle gange kan det være en hjælp lige at skrive det ned for sig selv på en liste eller lignende. Så kan det være mere overskueligt at skulle sige højt til ham senere.

Håber du kunne bruge mine tanker eller finde inspiration. Og håber det bedste for dig, og at der snart kommer mere ro på inden i dig.

De bedste hilsner

Emma