Vold

brevkassespørgsmål

Vold

brevkassespørgsmål af
Nikoline
16 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Min papfar bliver ved med at slå mig og han knepper mig når jeg er i gerasjen og han truger med min mor og lillebror

Svar: 

Hej Nikoline. 

Det er meget alvorligt, det du skriver, så jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til os og fortalt, hvad der sker hjemme ved dig. Det er rigtig modigt af dig! 

Det er meget vigtigt, at du ved, at det, din papfar gør ved dig, og din mor og lillebror, er forkert og ulovligt, og det er noget, der skal stoppes nu! Derfor vil jeg opfordre dig til at fortælle nogen om, hvad din papfar gør ved dig, og ved din mor og lillebror. Det kan være, at du har en lærer, som du kan snakke med, et andet familiemedlem, eller en anden voksen, som du har det godt med. Jeg kan godt forstå, hvis det er rigtig svært og måske grænseoverskridende at skulle fortælle til nogen, men ingen skal udsættes for det, du bliver udsat for, så det er vigtigt, at du får hjælp. En voksen er nemlig forpligtet til at fortælle det her til kommunen, som skal reagere. Du kan også selv kontakte din kommune, hvis du har mod på det. Det er nærmest ligegyldig, hvem i kommunen du kontakter, men ellers kan du prøve din kommunes ungerådgivning. Du kan også altid kontakte politiet både på deres akuttelefon 112, hvis din papfar begynder at være truende, ellers på 114. 

Det er vigtigt at du også ved, at det her på ingen måder er din skyld. Mange der bliver udsat for overgreb og vold kan nemlig godt føle skyld, og måske får de også afvide, at det er deres egen skyld at det sker. Men det er det IKKE! Din papfar er den voksne, som burde vide, hvordan man behandler andre mennesker, og han har fuldstændig svigtet jer. Så derfor er det bare så vigtigt, at I får hjælp til at få ham stoppet, og sidenhen hjælp til at bearbejde de voldsomme ting, du bliver udsat for lige nu. 

Du er altid velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke anonymt med en voksen. I chatten kan du også få hjælp til, hvordan du fortæller det her til en voksen. 

Jeg håber virkelig, at du har mod på at række ud til nogen og fortælle om, hvad der sker! 

De bedste hilsner Karoline

Karolines billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program