grimme ord

brevkassespørgsmål

grimme ord

brevkassespørgsmål af
mig
14 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

hvis man bliver kaldt grimme ting i gaden altså et offenligt sted som luder idiot spade og så videre bare ved at gå eller stå et sted på gaden altså i offenligheden har jeg hørt man ikke kan melde det til politiet og hvad så hvis politiet ser det har læst om det og de gør ikke noget ved det er det i orden? uanset om man er barn eller voksen vil man ikke blive kaldt sådan nogle ting men der er jo faktisk ikke nogen der kan gøre noget ved det så hvad skal man gøre når det sker?

Svar: 

Hej med dig. 

Du har fuldstændig ret i, at der ikke er nogen, som vil kaldes sådan nogle ting hverken derhjemme eller på gaden, og det er ikke i orden at tale sådan til andre. Desværre er der nogen, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor andre mennesker, og hvad gør man så ved det?

Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er det faktisk ikke lovligt at råbe skældsord som luder og sådan efter andre folk på gaden. Det er både i strid med det, man kalder straffeloven (mere præcist paragraf 267, hvis du gerne vil læse den) og ordensbekendtgørelsen (paragraf 3, stk. 1) og derfor er det også strafbart, f.eks. med bøde. Når du så har hørt, at politiet ikke gør noget, så tænker jeg, at det handler om, at selvom ting ikke er lovlige, så er det desværre ikke altid det samme som, at folk faktisk bliver straffet. Det er sådan i Danmark, at man arbejder ud fra tanken om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Så når sådan noget her sker, så skal man kunne bevise det, og det kan desværre nogle gange være svært, hvis det bliver én persons ord mod en andens. 

Så det er ikke lovligt at kalde folk sådan nogle ting, men hvis man melder det, så er det desværre nogle gange svært for politiet og retsvæsenet at straffe de folk, som gør det, selvom de gerne vil. Det er rigtig ærgerligt og frustrerende, at det er sådan, for du har fuldstændig ret i, at det ikke er iorden at kalde andre sådan nogle ting. 

Du spørger også, hvad man kan gøre, når det sker. Og jeg synes, at det er mega fedt, at du tænker over, hvordan du kan være med til at stoppe, at folk behandler andre sådan. Jeg tænker, at det kommer lidt an på situationen. Nogle gange er det måske bedst, at man bare ignorerer det, fordi folk gør det for at få en reaktion fra andre, og hvis de så ikke får den, så bliver det hurtigt kedeligt. Andre gange er det nok bedre at sige fra og sige, at det simpelthen ikke er okay at snakke sådan til andre, for det er det ikke. 

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at kigge forbi igen en anden gang. 

Mange hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program