Kære du. 

Du skriver, at du har så mange usikkerhed, og ting som du hader ved dig selv, at det føles helt umuligt lige nu. Du fortæller også, at du føler, at du blot bliver grimmere og grimmere, og at det påvirker dig så meget, at det føles som om, at det dræber dig ligeså stille. 

Det er tunge ord, og jeg er ked af at høre, at du har det sådan her, for det er tydeligt for mig, at du er frustreret, ked af det og vred, og at det her er noget, som fylder helt afsindigt meget for dig lige nu. Det forstår jeg godt, at det gør, for om vi vil det eller ej, så er der et kæmpe fokus på udseende i samfundet generelt, og det er næsten umuligt ikke at lade sig opsluge af det fra tid til anden. Derfor tænker jeg, at det måske er bedre at knytte et par ord til skønhed, og hvad det egentlig er. 

Jeg tænker nemlig, at man kan skelne mellem flere forskellige former for skønhed. Der er det, som vi kan kalde traditionel skønhed, hvor perfektion er målet så at sige. Ingen fejl, ingen fingre at sætte på noget. Traditionel skønhed er på alle måder en umulig standard at leve op til, og det som er moderne og pænt ændrer sig hele tiden, så selv ikke de største topmodeller i verden kan følge med, hvilket er grunden til, at redigeringsprogrammer som photoshop og facetune lever i bedste velgående og sælger i stor stil.

Men jeg tænker også, at der er en mere almindelig, charmerende og menneskelig form for skønhed, som vinder mere og mere frem. Den hvor vi sætter pris på hinandens forskelligheder, og det som gør os unikke. F.eks. er der flere og flere kendte skuespillere, musikere, modeller og lignende som hyldes for deres "fejl", fordi det er det, som gør dem unikke og gør dem spændende. Derfor ser man modeller, som både er spinkler eller har former, store næser, strækmærker, acne, mellemrum mellem tænderne, store øjenbryn, store kæber, fregner og stort set alle andet, som man kan være usikker omkring. Samtidig så tænker jeg, at skønhed afhænger af øjet, som ser. Vi har vidt forskellige meninger om, hvad som er smukt, så hvorfor lytte til og forsøge at leve efter standarder, som ingen i virkeligheden opfylder? Alle har noget, som de er usikre over ved deres udseende, for desværre er er der mange, som kommer til at bruge deres tid på at lede med lys og lygte efter egne og andres fejl i stedet for at hylde de mennesker, vi er.

Jeg tænker også, at det er det, som går op for flere og flere. At vi kan forsøge at leve op til urimelige standarder for skønhed hver dag og dagen lang, men i sidste ende vil vi altid finde noget, som vi er utilfreds med og som kunne være "bedre". Så hvorfor bruge energi på at ærgre os over, at vi ligesom så mange andre heller ikke kan leve op til de her skønhedsstandarder, når vi kan bruge energien på at forbedre os selv som mennesker og lære at elske os selv, som vi er? Det er hårdt arbejde, det tager tid, og det er et stykke arbejde, som rigtig, rigtig mange må igennem. I sidste ende så tror jeg dog altid, at den tid vil være givet godt ud, og at det vil være det værd. Jeg tænker nemlig, at det er helt rigtigt, når folk har sagt til dig, at det er personligheden og det indre, som tæller. Skønhed kommer indefra sammen med glæde, varme og kærlighed, for der er så meget mere til livet, end hvordan vi ser ud. Hvordan vi er som mennesker, hvordan vi behandler andre, og hvad vi gør for dem, tænker jeg, er meget vigtigere, end hvordan vi ser ud. Man kan være jordens smukkeste men samtidig grimmeste menneske, hvis man ikke er god ved andre, for i sidste ende så bliver vi husket for det, vi gør for andre, og ikke hvordan vi så ud, mens vi gjorde det.

Til slut vil jeg også godt knytte en kommentar til det, som du siger med, at attraktive mennesker har det nemmere. Jeg forstår godt, hvad du mener, og på nogle områder har du nok også ret, men selvom traditionelt attraktive mennesker måske har det nemmere på nogle områder, så vil det aldrig være en garanti for et lykkeligt liv. På samme måde har du trods den tristhed og frustration du oplever lige nu også alle muligheder for et fantastisk liv. Du kan vælge at dvæle ved det, som du ikke kan ændre på, eller du kan vælge at omringe dig selv med folk du holder af, og som gør dig glad. Bruge din fritid på ting, som giver overskud og smil på læben, og bruge din skønhed og dit gode hjerte til at hjælpe andre. Det er de ting, som virkelig tæller i det endelige regnestykke, og jeg ved godt, at du skriver, at du ikke føler dig stærk nok, men det er bare slet ikke sådan, jeg fornemmer dig ud fra dit brev. Du virker som en ung pige med energi, vilje, mening og styrke, og jeg føler mig ikke i tvivl om, at der er et smukt og vidunderligt liv i vente for en som dig.

Jeg tror på dig.

De bedste hilsner

Amanda