Kære du,

Tak for dit brev! Hvor er du sej, at du skriver her. Jeg kan mærke, at det er noget, der går dig meget på, og derfor er dt virkelig godt gået af dig, at du åbner op om det - stærkt!

Du gør dig rigtig mange tanker om, at det er flovt og at du er unormal, og ud fra det du skriver får jeg fornemmelsen af, at du er overbevist om, at det er dig, der er mærkelig. Der er intet unormalt i, at du gør dig de tanker du gør dig - præcis ligesom der intet unormalt er i at være 17 år gammel og endnu ikke have fået sit første kys.

Når man er teenager kan man let få følelsen af, at alle andre har prøvet lige præcis det, som man ikke selv har prøvet - uanset om det så er at kysse, at kæle, at gå på date, at flette fingre eller hvad det er. Nogen gange er det sandt, men andre gange foregår det hele oppe i ens hoved.

Uanset om det er reelt eller ej, at alle andre har prøvet det som man ikke selv har prøvet, så vil det ofte være noget man selv bruger en masse krudt på at tænke over, men ikke noget som andre skænker en eneste tanke. Når man, som dig, aldrig har prøvet kysse nogen kan man blive helt desperat og tænke, at man er den eneste 17-årige i hele verden, der endnu ikke har fået sit første kys. Og det er en helt naturlig tanke at få. Men jeg kan berolige dig med, at du stensikkert ikke er den eneste.

Når vi som mennesker har et issue af den ene eller anden art, eller noget vi er flove over, så har vi samtidig en tendens til at tænke, at vi er de eneste i hele verden, der har det på den her måde. Og vi tør ikke sige noget om det til andre, for det vil være alt for pinligt. Og det er egentlig en skam, for det er ofte når vi taler med andre om det, at vi finder ud af, at vi slet ikke er så unormale igen. Derfor tænker jeg også, at det kan være en god idé for dig at tale med dine veninder om det, og fortælle dem, at du er flov over situationen, og ked af, at det er sådan.

Du skriver, at du nogen gange er kommet til at lyve om, at du har prøvet at kysse nogen, fordi du synes det er flovt at du ikke har. Jeg fornemmer, at du er træt af, at du kommer til at lyve om det, og måske mest af alt bare godt kunne tænke dig at være ærlig, men at det samtidig er svært, fordi det er pinligt for dig. Når man som menneske føler sig unormal i den ene eller anden sammenhæng, opstår der ofte en helt naturlig trang til at lyve sig mere normal. Derfor er der heller intet unormalt i, at du kommer til at lyve om, at du har kysset nogen.

Jeg kan godt forstå, at du bliver desperat og begynder at få tanker om, om det nogensinde vil komme til at ske, at du får dit første kys. Det er en helt naturlig tanke at få. Men når det er noget du gerne vil, og det kan jeg høre, at det er, så er jeg sikker på, at det nok skal komme. Det er ikke sikkert at det bliver i morgen eller i næste uge. Men hvis du er tålmodig, så er jeg sikker på, at det nok skal komme. Og måske også før du ved af det.

Jeg tror det bedste råd jeg kan give dig, er at prøve at acceptere situationen som den er nu, og prøve at hvile i, at det er okay ikke at have kysset nogen, selvom man er 17 år gammel. For det er det! Det er helt normalt og det er helt okay.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Stine